De fem LGBTQ-personer, vi har interviewet, er Sanna, Mió, Emma, Robin og Peter, som så hjerteligt har delt deres oplevelser og perspektiver med os. Læs mere om dem længere nede i reportagen.

Peter, Sanna, Robin, Emma og Mió.

Hvor mange gange har du deltaget i Pride? Hvad er din bedste Prideoplevelse?

Peter: Jeg har deltaget i Stockholms Pride fem gange i alt. To år har jeg deltaget i shows på den store scene i Pride Park, og begge gange har været helt magiske oplevelser med utroligt meget kærlighed! I år bliver det alle gode gange tre.

Emma: Jeg har kun besøgt den, som holdes i Helsingborg nogle gange. Det bedste ved Pride er at blive accepteret og respekteret på gaderne, og man kan vise, hvem man er.

Mió: Uha, en dårlig side ved mig er min hukommelse. Jeg tror, jeg har ansigtsblindhed, og jeg husker næsten aldrig personer, jeg tidligere har mødt (plejer at passe med, at jeg ikke har briller på). Dette gælder også for dette spørgsmål, men jeg gætter på … syv - eller ti?

Det var en stor ære for mig at holde et foredrag et år og læse op fra min bog på Stockholm Pride. Siden da har jeg lavet et show og holdt en forelæsning på Luleå Pride, som var vanvittigt sjovt.

Sanna: Jeg besøgte Pride hvert år mellem 2005 og 2018, og jeg har i perioder deltaget som frivillig for “Sveriges Förenade HBTQ-studenter“, RFSL Stockholm samt medvirket i et stort antal panelsamtaler og lignende. I 1998 havnede jeg tilfældigvis i Prideparaden, da min familie valgte at besøge Stockholm lige der, men der var jeg for ung til at være alene afsted (13 år). På det tidspunkt var jeg dog begyndt at finde ud af, hvem jeg selv var, så på den måde var oplevelsen stadig vigtig.

I flere år elskede jeg programmet ““Schlagerkvällen”, og jeg har mange sjove minder fra det. Det fineste var nok dengang min lillebror, som har en omfattende funktionsnedsættelse, også var med både i parken og til paraden. Han var utroligt lykkelig og nød aftenen i fulde drag. Det var skønt.

Robin: Hvert år siden jeg flyttede op til Stockholm. Har også besøgt min egen hjembys udgave af Pride engang i Småland.

Min bedste Prideoplevelse må være Pride for nogle år siden, jeg kan ikke helt huske hvilket år. Men det var et år, hvor jeg for første gang deltog i paraden. Jeg husker det så mægtigt og familiært på en varm og ubeskrivelig måde.

Prideparaden i Göteborg.

Hvordan skal du fejre Pride i år?

Robin: Jeg ville ønske, at jeg havde mere konkrete svar at give her, men jeg er ikke kommet så langt i planlægningen. Jeg ved dog, at det virkelig skal fejres på en eller anden måde.

Grunden til spørgsmålstegnet er, at jeg netop nu er i fuld gang med at planlægge mit eget bryllup, der finder sted en måned efter Pride. Så lige nu går meget af tiden med at fokusere på dette. Men Pride skal uden tvivl fejres! Det kan jeg love for!

Peter: Jeg skal fejre Pride med arbejdet og vennerne samt med shows på forskellige steder, og jeg skal naturligvis deltage i paraden!

Sanna: I år ved jeg ikke så meget endnu. Jeg deltager ikke i noget panel, og jeg har ikke planlagt noget. Det kan måske blive et spontant besøg til Pride Park.

Mió: I år, 2019, blev Luleå Pride afholdt samtidig med, at jeg oplevede min yngste søn blive gift i Stavanger i Norge. Det var helt vildt farverigt og vidunderligt. Vi sad tre stolte forældre på vores søns side ved æresbordet og nød det hele.

Hvad synes, du er vigtigt med Pride?

Sanna: Det bedste, og måske det vigtigste, er, at det vokser så meget. At Pride i dag findes så ufatteligt mange steder rundt omkring i Sverige (og verden), og at flere og flere aktører engagerer sig. Dette betyder, at Pride og alt, der hører til, ikke kun koncentrerer sig om en uge som en ”underholdende happening”, men at spørgsmål omkring ligestilling og diskrimination hele tiden får et større rum.

Robin: Pride og hele festivalen handler om meget vigtige og store ting. En demonstration for ligeværd og retten til at elske den, du vil. Det er en lejlighed, hvor mennesker får mulighed for at samle sig i en gruppe og støtte og arbejde sammen for en bedre fremtid. Samtidig er Pride, festivalen og folkesamlingen en hyldest til og en erindring om Stonewall-oprøret i 1969.

Mió: Det er sindssygt vigtigt. I betragtning af hvordan det politiske klima har ændret sig - Jeg er så træt af Sverigedemokraterne og alle disse typer, som ikke har bedre at tage sig til end at hade Greta. Så derfor er det vigtigt at holde regnbue-fanen højt. Se HBO-serien ”Years and Years”, og husk den udvikling.

Peter: Det er vigtigt, at vi bliver set og hørt, og at alle kan være med og blive set. Ikke bare dem, som skriger højst og ses mest, men alle sammen.

Emma: At vise, at vi i LGBTQ-verdenen også er mennesker. At vi vil ses, som vi er, og at vi ikke trædes på eller hånes.

Paraderne er et af højdepunkterne under Pride-festivalerne i Norden.

Hvordan oplever du det at være LGBTQ-person i dag?

Emma: Fra mit eget synspunkt er det kun positivt, men man får en del slag under bæltestedet og oplever hån. Det gælder om at have rygrad og undgå at ikke tage det til sig, for ellers vinder den, som håner.

Mió: I dag er jeg sikker på, at jeg er privilegeret. En hvid, midaldrende, svensk mand (ej, det kræver mod at skrive det her) med god indtægt og et stort netværk. I et land, som gør det muligt for mig at gifte mig med den, jeg vil (hvilket jeg har gjort med min Zeb), og føle mig ret sikker, når jeg tager i byen blandt andet. Men det er langt fra sandheden for mange. I vores land, og i min by, er der mange, som kæmper fortvivlet for at føle sig trygge og bekræftede. Vi er dog heldigvis ikke kommet så vidt som eksempelvis i Tjetjenien, der er skrækeksemplet.

Sanna: For mit eget vedkommende er det ikke noget, jeg tænker på specielt ofte. Jeg er hvid og fra middelklassen, og jeg er heldig at have fornuftige mennesker omkring mig, hvilke burde være en selvfølgelighed for alle. Mit liv er ganske almindeligt. Men det påvirker mig, fordi jeg engagerer mig i og brænder for ligestillingsspørgsmål og normkritik. Ja da, jeg har oplevet homofobi og været bange for folks opfattelse tidligere i livet, hvilket giver erfaringer, som uden tvivl påvirker.

Men jeg er også yderst bevidst om, at mit liv ikke repræsenterer alle. Mange er bange for at springe ud, folk har stadig fordomme, og på nogle områder føles det, som om udviklingen går tilbage.

Robin: Jeg synes, det bliver bedre og bedre. Nu kan jeg naturligvis kun svare for mig selv og mit eget liv. Men jeg har ikke stødt på større bekymringer med at være LGBTQ-person udover nogle enkelte internet-trolls og blikke på gaden. Jeg har egentlig aldrig haft et direkte problem. Tværtimod er min åbenhed kun blevet mødt mere ros end ris fra omgivelserne.

Skal man derimod se på samfundet generelt, så er der stadig en del at arbejde med, når det kommer til LGBTQ-personer. Der er problemer og forskelsbehandling, der gør livet vanskeligere for LGBTQ-personer. Ting, som jeg også påvirkes af, som retten til at donere blod og kunne få børn.

Peter: Jeg oplever det personligt som meget lettere nu, end da jeg var yngre. Pridebevægelsen er selvfølgelig en stor grund til dette.

Hvilke tips vil du give til unge mennesker som er usikre på deres identitet?

Mió: Husk på, at du ikke er alene. Husk på, at du er skabt præcis, som du skal være, og at din styrke begynder med at overgive sig til denne kendsgerning. Hvis din familie slår hånden af dig, er der en regnbuefamilie, som tager over, og hvis vennerne svigter, så var de ikke det værd – og nye venter rundt om næste hjørne.

Peter: Vær ikke bange, du er ikke underlig. Alle går igennem dette. Jeg tror, man finder sig selv på er at lede, udforske og prøve af. Føles det godt, så bliv ved!

Emma: Tør at skille dig ud, og lev dit liv. Tænk ikke så meget over, hvad andre synes og tænker. Hav en god selvtillid.

Robin: Tal med nogen, du kan stole på, skolevejlederen, forældrene eller nærmeste ungdomsmodtagelse. Lad ikke tanker og spekulationer vokse i stilhed. Det vil kun skade dig. Så frøet udenfor i stedet, og lad det gro derfra, men tag det i det tempo, der er bedst for dig. Lad dig ikke stresse eller føle pres.

Frem for alt, at fortælle om seksuel orientering eller seksuel identitet og at ”springe ud” er ikke ensbetydende med, at alle automatisk skal vide det. Du vælger stadig selv, hvem du vil dele det med. Hvilket betyder, at du kan leve åbent, selvom kun de nærmeste ved besked.

Sanna: Opsøg nogen, og tal med nogen, du stoler på. Hvis der findes en LGBT Danmark-forening i din hjemby – kontakt dem. Her i Stockholm er der f.eks. fantastiske Egalia. Det er et utroligt fint sted med gode ledere og et stærkt sammenhold.

Og som jeg selv gjorde som ung, inden jeg turde at springe ud: læs bøger og blogs. Se film, følg sider og grupper om og af personer, du kan identificere dig med! Det lyder måske lidt fjollet, men identifikation er så vigtigt.

Hos Strawberry deltager vi selvfølgelig i Prideparader hvert år.

Stolte sponsorer af Pride

Strawberry tror stærkt på mangfoldighed, og vi arbejder hårdt for lige rettigheder og muligheder ude på vores hoteller, på vores hovedkontor og sidst, men ikke mindst – i samfundet. Derfor er det et oplagt valg for os at være sponsorer af Pride – for os er alles menneskers ligeværd en selvfølge. Eller som Petter A. Stordalen siger: for os betyder mangfoldighed en bedre kultur. Læs Petters egne ord om hvorfor vi sponsorerer Pride.

Vi elsker forskelligheder, og vi hader forskelsbehandling. Det spiller ingen rolle, hvem du er, vi lever i denne verden sammen. Til dig, der vil være, som du er – velkommen. Vi har plads til alle.

Og sidst men ikke mindst - HAPPY PRIDE!