
Guider og rejsetips
This site is protected by reCAPTCHA and the GooglePrivacy Policy and Terms of Service apply.
Vil du have tips til, hvor du skal gå hen for at mødes over en drink eller to, uden at du skal gå gennem hele Andra Långgatan? Her er listen over vores egne kvalitetstestede hotelbarer i Gøteborg.
Midt i det centrale Gøteborg mangler der ikke vandhuller. Andra Långgatan og kvartererne inden for voldgraven er kendt for sine barer, natklubber og restauranter. Perfekt til en aften med pubcrawl. Men Göteborg har flere guldkorn til dig, som har lyst til at opleve byen over en drink. Interesseret i tips? Her er listen over vores egne kvalitetstestede hotelbarer.
Skeppsbroplatsen 1
Lige ved kajen ligger Skeppsbrohuset, som har fået en makeover og huser Comfort Hotel® Göteborg, et af byens sejeste hoteller. OGBG Restaurang & Bar serverer mad med et østindisk præg og drikkevarer, som enten passer til maden eller til samtalen med dit selskab. Om sommeren er det strengt forbudt at misse TaKeT - en rooftop-bar med udsigt over Göteborgs havneindløb. The Rooftop Guide har kåret TaKeT til verdens bedste rooftop-bar takket være de forskellige events, som afløser hinanden i løbet af sommeren, og som gør hvert besøg til en ny oplevelse.
Drottningtorget 10
Ved siden af Göteborgs Centralstation ligger det traditionsrige posthus, som har været hotel i over 10 år. Clarion Hotel® Post er gennem årene blevet det naturlige sted at begive sig hen for en aften med lækre drinks, god mad og FED stemning. Udover hotellets populære restauranter, VRÅ og Norda, finder man også Postbaren, som serverer spændende drinks og deres egen øl. I løbet af sommermånederne åbner Terrassen med udendørs servering på en solbeskinnet plads.
Kungstorget 9
Vores feng shui-certificerede designhotel, Avalon Hotel, ligger på den bedste adresse i Göteborg, og hotellets bar giver konkurrenterne i området kamp til stregen. Her samles både lokale og turister. White Guide mener, at drinks skal holde en høj kvalitet, og det kan vi kun være enige i.
Eklandagatan 51-53
Et stenkast fra Liseberg, Svenska mässan og Universeum ligger Quality Hotel™ Panorama. I Lobbybaren serveres der kaffe, drinks og snacks, men det bedste er, at du kan spille shuffleboard eller selskabsspil, mens du hænger ud med dine venner hele aftenen. I Melodi Grand Prix-sæsonen kan du desuden leje et karaokerum og imponere (eller skræmme) vennerne med din skønsang!
Odinsgatan 6
Tæt på centralstationen finder du endnu en rooftop-bar. Selv Odins TAK er blevet opdaget af The Rooftop Guide, men her staver indretning k-o-m-f-o-r-t-a-b-e-l. Loungemøbler, solsenge og et afslappet miljø bidrager til en helt igennem behagelig oplevelse, når solen varmer.
Andre aftener er det stueetagen på Clarion Collection® Hotel Odin, som du skal begive dig hen til. Den moderne funkisstil indrammer hotelbaren og dens loungeområde. Skønne lænestole og en åben pejs gør, at du gerne bliver hængende hele aftenen.
Drottninggatan 63-65
Comfort Hotel® City har en Barception, som er åben døgnet rundt (selv om der ikke serveres alkohol 24/7). Det er et skønt og afslappet sted at hænge ud med vennerne, før I går i byen - eller som et sidste stop på vej hjem. Ellers bliver I hængende hele aftenen. Her kan I spise, drikke og hygge jer i et rart miljø.
Nu er du klar til en aften i byen. Men hvor skal du sove? Her finder du alle vores hoteller i Gøteborg.
Are you sure you want to change language?
Please note that if you have initiated a booking or logged in to My page, you will have to start over.