Skip to content
Mad & drikke

Proffernes tips: Her finder du Malmøs bedste drinks

Skal du ud at have en drink eller to i Malmø? På Clarion Hotel & Congress Malmø Live findes der alt fra klassiske cocktails og kreative smagskombinationer til spændende gindrinks og sangria. Her får du et overblik over de forskellige barkoncepter og de drinks, du bare ikke må gå glip af!

Ét hotel – tre barkoncepter

Som nabo til både Malmøs hovedbanegård, kanalen og byens puls er det svært at overse Clarion Hotel & Congress Malmø Live. Med sine 85 meter i højden er hotellet blevet et af byens nye vartegn, og det er et oplagt mødested for både de lokale og konferencegæster. Her er der ikke kun gode hotelværelser med en fin beliggenhed – et andet stort trækplaster er nemlig hotellets to restauranter og tre barer. De tre barkoncepter – Kitchen & Table, Eatery Social Taqueria og Living Room Bar – følger alle en rød tråd med alt fra ingredienser til indretning og musikvalg. Med tre forskellige barkoncepter er det med andre ord nemt at finde både tre eller fem favoritter på drinkkortet!

Bæredygtighed på et nyt niveau med Sustainable Cocktails

Malmø Lives barteam lægger ikke kun vægt på at servere spændende cocktails og nyfortolke de klassiske opskrifter. En vigtig del af hele hotellets arbejde er også at finde bæredygtige løsninger og aktivt mindske klimapåvirkningen med alt fra energiforbrug til genanvendelse. Noel Ekstrand, barchef på Malmø Live, har sammen med sit team taget et endnu større skridt og introduceret Sustainable Cocktails. Udover brugen af nedbrydelige sugerør og genanvendelige underlag tager de aktivt hånd om mad og råvarer, som bliver til overs fra hotellets andre afdelinger, alt sammen for at mindske madspild.

– Der er så mange forskellige måder, du kan bruge for eksempel frugt på. Når vi laver saft, gør vi det af overskydende stykker. Før dette kan du også skære skralden i tynde strimler, tørre den og male den til pulver. Hvis morgenmaden har overskydende frugt, tager vi den og eksperimenterer med shrubs eller lignende. Noel Ekstrand.

Trash is King

Men arbejdet med at mindske madspild slutter ikke her. I den mexicanske restaurant har Geoff Barraclough, Head Bartender, udvidet konceptet med Sustainable Cocktails endnu mere og introduceret en fleksibel cocktail under navnet Trash is King:

– Trash is King ændres alt afhængigt af, hvad Geoff kan finde i køkkenet, som ikke er blevet brugt, eller hvis der er færre gæster til en banketmiddag end forventet. Vi har prøvet med eksempelvis en croissant-sirup. Det er udelukkende fantasien, der sætter grænserne for, hvad der er muligt, fortæller Noel Ekstrand.

Et andet projekt, som er i startfasen, er at bruge det fantastiske lysindfald, som findes i hotellets skybar og begynde at dyrke egne urter og krydderier såsom mynte, basilikum, rosmarin og oxalis, der er en form for skovsyre:

– Vi har netop set på mulighederne sammen med vores herlige maintenance-team, som har været hurtigt ude og nu er at begyndt at lave skitser for at hjælpe os med at komme i gang. Vi må se, hvad der kan vokse deroppe, men selv hvis det kun bliver en lille smule, bidrager det til helheden og til at mindske miljøpåvirkningen. Noel Ekstrand.

1. Kitchen & Table Skybar – luksuriøst og kreativt med Malmøs bedste udsigt

På Malmø Lives 25. etage er det svært ikke at føle sig lidt ekstra glad. Her spiser du på den prisbelønnede restaurant Kitchen & Table, som er skabt af den verdenskendte kok Marcus Samuelsson, og du har et hav af muligheder i cocktailbaren med både klassikere og egne kreationer. For ikke at tale om den fantastiske udsigt over Malmø, Turning Torso, Øresunds glimtende vand og selvfølgelig også Øresundsbroen!

– Det handler om at have det sjovt. Både for gæsterne, men også for os som bartendere. Alle, som besøger vores bar eller barer generelt, vil gerne føle sig godt tilpas. Det skal være sjovt at drikke cocktails. Scott Wright, bartender på Clarion Hotel Malmø Live.

Og Noel tilføjer:

– Jeg er enig! En cocktail skal selvfølgelig smage godt, men det handler fremfor alt om service, og her er en cocktail et redskab. Den skal også være iøjnefaldende og gerne interaktiv på den ene eller den anden måde.

Kitchen & Table Skybar

Hvad: Det slår aldrig fejl med en skybar. Her er der klassiske drinks, vin, øl og mousserende vine, men også egne drinks med både spændende smagskombinationer og pynt. Skybaren passer både til After Work, en drink inden middagen eller til at runde dagen af.Hvor: Tag elevatoren fra hotellets lobby op til 25. etage. Her finder du både restauranten Kitchen & Table by Marcus Samuelsson og restaurantens skybar, som ligger lige ved siden af.

I Kitchen & Tables skybar kan du bestille elegante og kreative cocktails.

Nyd den fantastiske udsigt over Malmø, Øresund og Turning Torso.

Svært ved at vælge? Tøv ikke med at bede om anbefalinger og tips!

Restauranten Kitchen & Table er nabo til skybaren.

Vil du prøve noget nyt, mens du nyder den fantastiske udsigt?

Sherry Cobbler

#1 Sherry Cobbler – PX sherry, cointreau, maraschino, citron og cutting board cordial. Seriøst lækkert twist på en klassiker, hvor vi både gør brug af vores bæredygtighedskoncept, men også laver en cocktail med lidt mindre alkohol.

Left over Mocktail

#2 Left Over Mocktail – en alkoholfri storsælger, som vi laver på vores cutting board cordial, citron og en mousserende vin, der er alkoholfri. Vi garnerer med det, der er tilgængeligt i den sande WeCare-ånd, men oftest med oxalis som vi selv dyrker.

Aphrodisiac

#3 Aphrodisiac – limoncello, hyld, citron og cava. Økologisk hyld, økologisk citron, økologisk cava og genanvendelig garnish i form af et guldbånd. Så bliver det ikke mere bæredygtigt. En af Scott Wrights signaturcocktails!

2. Latinpåvirkninger på La Terraza, Malmøs første sangriabar

At kombinere en udendørsservering og sangriabar er intet mindre end en genistreg. La Terraza, Malmøs første sangriabar, har fanget latinstemningen med sin blåmalede bar og eksotiske indretning med mange planter. Drinkmenuen byder på både mere traditionelle mexicanske sangrias, men også legesyge fusioner af sommersmage som fersken og rosé eller hyld og cava. Og Noel kan bekræfte succesen:

– Vi valgte ganske enkelt en af de bedste og mest populære dele fra vores indendørs cocktailbar og flyttede den ud i solen. Sangria, sol og godt selskab, måske lidt klichéagtigt, men vi elsker det. Noel Ekstrand.

Mexicanske og amerikanske vibes på Eatery Social Taqueria

La Terraza er en del af restauranten Eatery Social Taqueria, et af Marcus Samuelssons nyeste restaurantkoncepter, hvor både maden og drikkevarerne er inspireret af det mexicanske og amerikanske køkken. Så hvis du får lyst til tacos, nachos og quesadillas, er der gode muligheder tæt på, og så har du endda også udsigt over vandet. Via de rummelige omgivelser og community tables bliver stemningen hurtigt både uformel og livlig – perfekt til både hverdag og festlige lejligheder.

La Terraza og Eatery Social Taqueria

Hvad: Her kan du nyde et afslappet miljø med både mad og drikkevarer, som nemt kan deles.Hvor: Eatery Social Taqueria og La Terraza ligger på 1. etage, med indgang via hotellet og langs med kanalen.

Bestil en kande Sparkling Sangria, der er lavet på læskende hyld, frugtsodavand, mousserende vin og frisk frugt. Perfekt til at dele med vennerne!

Slå jer ned i skønne stole på La Terrazas udendørsservering og nyd stemningen.

Forlæng jeres After Work-arrangement og hold en middag på Eatery Social Taqueria.

Tacos, tortillas, quesadillas, grillretter og mere står på menuen hos Eatery Social Taqueria.

Svært ved at vælge blandt alle de forskellige mezcal- og tequiladrinks? Her er Geoff og Noels bedste tips:

Sparkling Sangria

#1 Sparkling Sangria – hyld, frugtsodavand, frisk frugt og cava. Storsælgeren både inden- og udendørs året rundt!

Et eksempel på den fleksible drink Trash is King!

#2 Trash is King! – en bæredygtig cocktail med nye ingredienser hver dag. Læg vejen forbi den indendørs cocktailbar for at prøve den fleksible WeCare-konge.

Los Altos Fresca

#3 Los Altos Fresca – Reposado (lagret) tequila, cointreau, en earl grey-sirup, agurk, absinth og lime. Endnu en lækker cocktail fra vores mere cocktaildrevne indendørsbar.

3. The Living Room Bar – en klassisk hotelbar, som har forelsket sig i gin

Der er ikke noget at sige til The Living Room Bar kaldes for hotellets hjerte. Med sin centrale beliggenhed i stueetagen er det et oplagt mødested, hvor kunst, musik og design blandes med events, hygge og After Work-arrangementer. Her er der flere klassikere, men det er især de forskellige drinks med gin, som skiller sig ud på menuen. Siden 2017 har den klassiske hotelbar ikke bare flirtet, men forelsket sig hovedkuls i gin og skabt flere nye smagskombinationer såsom den spændende Sophie’s Choice eller Remodeled French 75. De mange drinks appellerer lige så meget til smagsløgene som til øjet med deres flotte pynt.

– Vi ville lave noget, som kunne tilbyde den moderne business- eller leisure-rejsende en klassisk hotelbar, men med noget, som skilte sig ud. Vi har blandt andet vores egen Malmhattan Tonic, som er et tonickoncentrat, der produceres lokalt. Det er både med tanke på bæredygtighed, men også for at bakke op om de lokale producenter. Noel Ekstrand om The Living Room Bar.

Clarion Hotel Malmø Lives egen dagligstue

Clarion Hotel Malmø Lives egen dagligstue er et levende mødested fra morgen til aften, og det  passer perfekt til dig, som arbejder under opholdet og har brug for velfungerende WiFi og mange stik. Om dagen kan du købe enkle frokostanretninger, snacks og kaffe. Om eftermiddagen forvandles Living Room imidlertid til en rigtig hotelbar med en afslappet stemning. Slå dig ned i baren, ved et af bordene eller måske i en af de skønne sofaer og mærk hotellets puls!

The Living Room Bar

Hvad: Ginbar med både et spændende twist og klassiske drinks, vin, øl og mousserende vin. Café om morgenen og dagen med enklere retter, kaffe og snacks. Perfekt, hvis du arbejder under opholdet og har brug for velfungerende WiFi og mange stik.Hvor: Det er nemmest at komme frem til The Living Room Bar via hovedindgangen. Fortsæt blot forbi receptionen, og så ser du baren på din højre side. Slå dig ned ved bardisken, i de skønne sofaer eller ved et af de mange borde.

The Living Room Bar er et must, hvis du elsker drinks med gin!

Kunst, musik og design blandes med events og hygge.

Top 3 gindrinks, som du ikke må misse i The Living Room Bar:

#1 Remodeled French 75 – Gin, citron, cutting board cordial og mousserende vin.
#2 Gin on Malmhattan – En klassisk GT på utraditionel vis. Her kan du prøve vores egen tonicsirup.#3 Sophie’s Choice – En lidt anderledes GT, hvor vi blander gin med en lækker ‘aromatic tonic’, fersken og rosenvand.


Book hotel i Malmø

På vej til Malmø? Find hotel og book her!

Læs mere om Malmø

Vanessa Rudjords store Malmøguide – oplev byen på 24 timer!