Er et besøg i Västerås skrevet i din kalender? Elsker du mad? Perfekt! Så er du havnet det helt rigtige sted. Her har vi samlet 5 af Västerås bedste restauranter, der bare venter på at få dine smagsløg til at danse. Vælg mellem charmerende, moderne, små og pompøse spisesteder, der serverer alt fra weekendens bedste morgenmad til ugens lækreste middag.

Frank Rules på restaurant FRANK

lamb-shank-served-on-plate-with-potato-mash

Västerås er en hyggelig by ved Mälaren, og har ikke kun et spændende restaurantudvalg, men også en række ting at se og opleve. Det er altså en perfekt destination for en dejlig dag ude med din familie, en konferencerejse, eller når du og din partner ønsker at forkæle jer selv med en romantisk weekend!

Begynd rejsen på bedste vis ved at booke et bord på den charmerende restaurant FRANK. Dette er en centralt beliggende bistro med en enkelt ting på menuen - Frank Rules. Fra denne 4-rettersmenu vælger du mellem kød, fisk eller vegetarisk til hovedret, og så lader du de professionelle kokke stå for resten. FRANK blev omtalt i White Guide i år 2018 og vil helt sikkert ikke skuffe dig!

  • Type af mad: europæisk/svensk/skandinavisk/god til vegetarer
  • Passer til: par/større selskaber
  • Prisniveau: højt

Svensk, amerikansk og fransk hos Nya Hattfabriken

Mussels-on-platter-with.fries-and-mayonnaise

Kan du og dine medrejsende ikke bestemme jer for aftenens madtema? Intet problem! Hos Nya Hattfabriken står alt fra svenske klassikere såsom toast Skagen, Wallenbergere og Kalix-rogn til moules frites, tarte flambée og T-bone steak med bearnaisesauce på menuen.

På Nya Hattfabriken har man skabt en atmosfære, som minder om en amerikansk-fransk bistro, men samtidig med et touch af en traditionel kvarterskrog med hjertet i Sverige. Det bedste fra madverdenen simpelthen! På den anden side af Svartån ligger Clarion Collection® Hotel Etage kun 5 minutters gang derfra. Det hjemlige hotel tilbyder hyggelige og komfortable værelser med alle butikker, attraktioner og restauranter lige rundt om hjørnet.

  • Type af mad: internationalt/svensk
  • Passer til: par/familier/større selskaber
  • Prisniveau: middel

Duften af nybagt på Kopparlundens Bageri

bakery-cakes-assorted-different-kinds

At træde ind på Kopparlundens Bageri er som at få et stort kram. Her bages brød og boller med kærlighed af det passionerede personale, og du kan vælge mellem at slå dig ned i den lille café eller købe en nybagt baguette eller en pose boller til en picnic i en af Västerås' smukke parker. Uanset om du er ude efter en hyggelig frokost med dine venner eller en luksuriøs morgenmad med din familie for at starte din weekend på den bedste måde, er Kopparlundens Bageri et fremragende alternativ. Og når vi taler om morgenmad – se på nogle andre morgenbuffeter, som du bestemt ikke bør gå glip af, hvis du ligesom os ikke kan få nok af friskpresset appelsinsaft, friskbrygget kaffe og nybagt morgenbrød!

  • Type ar mad: bageri/lokalt/god til vegetarer
  • Passer til: familier/par
  • Prisniveau: lavt

Grill året rundt på Agrill

Steak-on-plate-rosemary-potatoes

I det populære område omkring Östra Hamnen finder du ikke bare Comfort Hotel® Västerås, men også nogle af Västerås bedste restauranter. En af dem er Agrill , hvor kødet tilberedes på store trækulsgrills for at give den perfekte smag. Her satser man på servering af kød af højeste kvalitet, og restauranten er derfor et fremragende alternativ til kødelskeren, men menuen byder også på delikatesser såsom moules mariniéres, grillet tun, ramen og boeuf bourguignon på svensk elg. Det charmerende interiør får det til at føles som om at du er trådt ind i 1920'erne med dinglende frynser, fløjlsmøbler og atmosfærisk jazz, der spiller i baggrunden.

  • Type af mad: internationalt/grill/svensk
  • Passer til: par/familie/større selskab
  • Prisniveau: middel

Fra havet til tallerknen på restaurang Kajplats 9

seafood-platter

Med sin smukke beliggenhed ved siden af Mälaren er restaurant Kajplats 9 et perfekt sted for en lækker frokost eller en hyggelig middag. Her er der fokus på havets delikatesser med saltet laks, skaldyrsgryderet, moules frites, røgede rejer og østersretter på menuen. Hos Kajplats 9 kan du til og med prøve et fantastisk skaldyrsjulebord med vennerne, familien eller virksomheden! Der er selvfølgelig mange muligheder for dig, der er vegansk eller ikke er så glad for skaldyr. Her får alle chancen for at nyde lækker mad.

  • Type af mad: fisk og skaldyr/svensk/europæisk
  • Passer til: familier/par/større selskaber
  • Prisniveau: højt

Mere læsning for den madinteresserede