Blot 1 times kørsel nordvest for Stockholm ligger Uppsala, en af Sveriges ældste byer. Du bor tæt på det meste, og den charmerende by passer både til korte og længerevarende ophold. Få tips til 8 restauranter i historiske Uppsala, som du bare må opleve!

Kitchen and Table Uppsala
Maden er en del af oplevelsen i Uppsala, og her findes der et stadigt voksende udvalg af restauranter og køkkener fra alle verdenshjørner.

Uppsala er Sveriges fjerdestørste by, og den er berømt for både sit universitet og sine innovative virksomheder. Uppsala er dog mere end studerende og entreprenører – byen har også et stort udvalg af restauranter af højeste kvalitet. Maden er en del af oplevelsen i Uppsala, og her findes der et stadigt voksende udvalg af restauranter og køkkener fra alle verdenshjørner.

1. Fisk i verdensklasse hos det familieejede Hambergs

Ved Fyrisån finder du den prisbelønnede restaurant, Hambergs. Restauranten er en af de 9 restauranter i Uppsala, som i år er repræsenteret i White Guide – Nordens førende guidesystem. Denne familieejede restaurant blev grundlagt tilbage i 1982 som fiske- og krebsehandel for i 1997 at skifte til det nuværende koncept. Er du ude efter havets lækkerier til en god pris, er du helt sikkert havnet det rigtige sted. Hambergs lægger masser af kærlighed i madlavningen, og fokuspunktet er råvarer af den bedste kvalitet. Prøv alt fra letsaltet laks og helleflynder til et luksuriøst skaldyrsfad.

Hvor: Restauranten finder du i hjertet af Uppsala på Fyristorg 8, kun 400 meter fra Clarion Hotel Gillet. Med de 161 hotelværelser, 23 mødelokaler og et dedikeret personale er hotellet et godt valg for dig, som besøger Uppsala.

2. Stationen – europæiske klassikere i et unikt miljø

Da Karl XV klippede båndet over og erklærede Uppsalas hovedbanegård for indviet i september 1866, blev byen for alvor en del af Europa. Stationsbygningen blev ganske enkelt byens forbindelse til kontinentet. I denne historiske bygning ligger nu Stationen – en af Uppsalas mest værdsatte restauranter. Her kan du nyde gode sager fra brasseriet i Paris, baren i London eller caféen i Rom. Nyd alt fra pasta og pizza til pølseretter, tatar og peberbøf. På Stationen finder du tidløse klassikere i et unikt miljø og til en god pris!

Hvor: Restaurant Stationen finder du ved Uppsalas hovedbanegård på adressen Olof Palmes Plats 6.

Rødderne går tilbage til 1866 – gå ikke glip af denne restaurant! Foto: Stationen

Restaurant Stationen ligger i i forlængelse af Uppsalas hovedbanegård. Foto: Stationen

3. Kulinarisk og lokalt på Villa Anna

På Odinslund 3 – blot et par minutter fra Clarion Hotel Gillet – finder du den ansete Villa Anna. Stedet er en velbevaret og topmoderne 1870’er-bygning midt i Uppsalas klassiske kvarter, hvor der venter en atmosfære samt smagsoplevelser udover det sædvanlige. Den prisbelønnede restaurant fokuserer i høj grad på lokale råvarer og tilbyder nordisk mad til dig, som leder efter et luksuriøst alternativ. Ved at arbejde med så få komponenter som muligt og med den størst mulige smagsbredde er Villa Anna ganske enkelt blevet en favorit blandt byens restauranter!

Hvor: Villa Anna ligger på adressen Odinslund 3, kun en kort gåtur fra Uppsalas domkirke, som du faktisk kan se fra udendørsserveringen!

Villa Anna er en rigtig klassiker blandt Uppsalas restauranter. Foto: Villa Anna

Højt serviceniveau på Villa Anna. Foto: Villa Anna

4. Asiatisk smagssensation på Koh Phangan

Asiatisk mad i al almindelighed og især thailandsk mad er efterhånden blevet en favorit hos den nordiske befolkning. Det er på Övre Slottsgatan 12 i bydelen Fjerdingen, at du finder Koh Phangan. I dette historiske kvarter arbejder restauranten med råvarer af højeste kvalitet for at kunne servere dig den bedste thaimad. Her er der højt til loftet, og det er helt i orden at spørge personalet om tips, forslag og inspiration til din næste rejse. Et oplagt valg for dig, der ønsker lækre thailandske specialiteter til få penge!

Hvor: Hvis du har lyst til asiatisk og thailandsk, finder du Koh Phangan på Övre Slottsgatan 12, i bydelen Fjerdingen.

5. Socialt og smagfuldt på afrikanske Messob

Vil du sendes ud på en opdagelsesrejse i afrikanske smagsnuancer i herlige omgivelser? På Sturegatan 4A, tæt på Uppsalas domkirke, ligger den afrikanske perle Messob. Maden, som serveres, er inspireret af det etiopiske og eritreiske køkken og holder en høj standard. Er du ude efter gode retter, både med og uden kød, kan et besøg på Messob klart anbefales. Når det er en mor og hendes to sønner, der står bag konceptet, bidrager det blot med en ekstra charme. Du kan roligt forvente dig latter, glæde og lækker afrikansk mad.

Hvor: Messob finder du på Sturegatan 4A, en kort gåtur fra Universitetshuset og Uppsalas domkirke.

Charmerende og afslappet på Messob. Foto: Messob

Vælg mellem mange velsmagende retter, med eller uden kød. Foto: Messob

Spændende smagspåvirkninger fra både Etiopien og Eritrea. Foto: Messob

Restauranten har også en hyggelig udendørsservering. Foto: Messob

6. Aaltos – med smage fra Italien

På Sysslomansgatan 14, mellem søjlerne på Alvar Aaltos berømte hus, finder du Aaltos Grill & Garden. Her har man skabt et grønt mødested med en italiensk grill i centrum – inspireret af den egenrådige finske verdensarkitekt og hans kærlighed til Italien og renæssancen. Du bydes på dufte og smage fra trækulsgrillen i kombination med italienske vine og grappa. Restauranten er et godt valg for dig, som søger efter en social restaurant med god italiensk mad i en noget højere prisklasse.

Hvor: Hvis det italienske køkken lokker, finder du Aaltos Grill & Garden på Sysslomansgatan 14.

Nyd italiensk og grillet mad med en god vin i glasset ved udendørsserveringen. Foto: Aaltos Grill & Garden

Slå dig ned i de hyggelige omgivelser og prøv det store udvalg i baren. Foto: Aaltos Grill & Garden

7. Peppar Peppar – elegant og rustik

Blot et stenkast fra Uppsalas hovedbanegård og 10 minutter fra Clarion Hotel Gillet finder du Peppar Peppar. Nyd klassisk og solid mad med franske påvirkninger i en charmerende gammel teglstensbygning fra midten af 1800-tallet. Stilen er elegant og rustik, både i indretningen og menuen. Peppar Peppar er gennem mange år blevet fremhævet som en favorit blandt byens spisesteder. Et virkelig stort plus er restaurantens mange gode vegetariske alternativer.

Hvor: Du finder Peppar Peppar på Suttungs Gränd 3, kun 10 minutter fra hovedbanegården.

Foto: Digitalmonkey

Foto: Digitalmonkey

8. Pulserende godt på det traditionrige Flustret

Ved Svandammen og Stadsträdgården ligger den traditionsrige Flustret – en af Uppsalas ældste forlystelsesinstitutioner. Allerede i 1842 blev Flustret opført som en pavillonbygning, hvor der blev serveret bagværk og finere spiritusser. I dag arrangeres der middage, konferencer, fester, koncerter, julebord og andre events på stedet. Derudover er det en populær natklub og et oplagt valg for dig, som gerne forlænger middagen til en bytur. Flustret er måske allerbedst i sommerhalvåret takket være sin herlige udsigt over den grønne bypark, den skønne musik og de herlige middagsmenuer direkte fra grillen.

Hvor: Flustret ligger på Flustergränd 5 og er nabo til både Svandammen og Stadsträdgården.


Er du i Uppsala, og har du brug for et hotel? Læs mere om Clarion Hotel Gillet her.