Gå til indhold
Mad & drikke

Umeås 7 mest lækre restauranter

Nu behøver du aldrig at tænke over, hvor du skal spise, når du er i Bjørkenes by. Her finder du Umeås bedste restauranter, som er lige så perfekte til kæresteparret som for store familier eller arbejdskolleger.

Köksbaren mussels on salt Umeå

Photo: Sara Danielsson

Hunger och Törst

Hunger och törst dining area Foto: Hunger och Törst

  • Type af mad: Internationalt/europæisk/vegetarisk
  • Perfekt til: Par/større selskaber
  • Prisniveau: Højt

Hunger och Törst får du og dit middagsselskab muligheden for at nyde en række forskellige smagsoplevelser, eftersom menuen består af mindre retter. Du vælger selv, om du vil bestille 7, 5 eller 3 retter. Menuen skifter konstant, hvilket betyder, at udtrykket aldrig bliver det samme. Maden smager dog lige godt hver gang.

Restaurant Plectrum

Plectrum Restaurant Umeå seating area

  • Type af mad: Internationalt/lokalt
  • Perfekt til: Par/større selskaber
  • Prisniveau: Middel

Restauranten Plectrum ligger inde i det stilfulde hotel Comfort Hotel® Winn og byder på en levende atmosfære, som føles perfekt til en middag med vennerne eller en sjov fredag sammen med kollegerne. Mens du nyder en Plectum-burger eller creme-kogt souvas, har du også mulighed for at lytte til skøn live musik fremført af dygtige lokale kunstnere.

Köksbaren

koksbaren open kitchen Foto: Sara Danielsson

  • Type af mad: Skandinavisk/europæisk
  • Perfekt til: Par/familie/større selskaber
  • Prisniveau: Højt

Som nummer tre på listen finder vi en klassisk gastrobar, som passer til alle slags selskaber. På Köksbaren har du mulighed for at nyde dagens frokost eller invitere venner og familie på en skøn middag med skønne retter tilberedt af førsteklasses, og ofte lokaltproducerede, råvarer.

Gröna Älgen

  • Type af mad: Traditionelt/grillet
  • Perfekt til: Par/større selskaber
  • Prisniveau: Middel

Gröna Älgen er en af Umeås mest hjemlige og hyggelige restauranter. Menuen byder på alt fra burgere og kulgrillet kød til pizzaer og velsmagende fish and chips. Om sommeren inviteres der jævnligt på skøn live musik eller sjove musikquizzer, som er en perfekt mulighed for at samle vennerne til god mad og socialt samvær!

Rost

ROST restaurant counter Foto: Rost

  • Type af mad: Svensk/vegetarisk/sund
  • Perfekt til: Familier/par
  • Prisniveau: Middel

Rost er en god restaurant i Umeå, hvis du er ude efter et friskt og grønt frokostalternativ eller vil varme dig med en vellavet suppe. Her er der fokus på miljø og bæredygtighed, og restauranten har fuldstændigt fravalgt kød på menuen. Noget, som er oppe i tiden. Restauranten henvender sig derfor ikke til kødelskeren, men er helt klart et besøg værd for dig, som vil prøve noget nyt, friskt og velsmagende!

Bistro Le Garage

Bistro Le Garage Foto: Bistro Le Garage

  • Type af mad: Fransk husmandskost
  • Perfekt til: Par/familie/større selskaber
  • Prisniveau: Middel

Slå dig ned på Umeås hyggeligste kro Bistro Le Garage og nyd enten en frokost eller middag midt i smukke Umedalen skulpturpark. Restauranten blev nævnt i White Guide i 2019, og menuen byder på fantastisk fransk husmandskost af de bedste råvarer, tilberedt med kærlighed. Og mor og far – hold godt øje! Restauranten har nemlig ofte gode tilbud, hvor børn under 12 år spiser gratis fra børnemenuen.

Tapas Bar Deli

  • Type af mad: Spansk/småretter
  • Perfekt til: Par/familie/større selskaber
  • Prisniveau: Middel

En restaurantliste er ikke helt komplet, hvis der ikke er anbefalet en rigtig god tapasrestaurant. På Tapas Bar Deli får du præcis det, du er ude efter – en velsmagende menu med mange gode tapasretter. Perfekt valg til dig, der vil spise alene eller vil dele tapasretterne sammen med dit middagsselskab.

Lige ved siden af ligger Comfort Hotel® Umeå City hvor man tilbyder Lazy Sundays. Her kan du, såfremt det er muligt, beholde værelset helt frem til kl. 18:00 på søndage. Perfekt efter en sen og skøn lørdag aften på restaurant med vennerne!


Flere artikler for madelskere