Skip to content
Mad & drikke

Stavangers bedste restauranter

I det sydvestlige Norge, i Rogaland Fylke, ligger Stavanger – Norges tredjestørste by. Stavanger har siden 1970’erne været både Norges og hele Nordens procentuelt hurtigst voksende by, især fordi byen er base for Norges olieproduktion i Nordsøen. I de storslåede omgivelser med fjorde, bjerge og hvide strande er Stavanger vokset til at blive et populært turistmål. De gode muligheder for at skaffe friske råvarer af høj kvalitet har bidraget til et stærkt udvalg af lækre restauranter. Her giver vi tips til 5 restauranter og madfestivaler i hyggelige Stavanger!

Preikestolen

Berömda utflyktsmålet Preikestolen

Naturen i og rundt omkring Stavanger er flot. Preikestolen er et velbesøgt og berømt fjeldplateau, som hæver sig 600 meter op over Lysefjorden – herfra har du en magisk udsigt over landskabet. Byen er også kendt for sine velbevarede og populære træhuse. Stavanger ligger også helt i top som kultur- og madby. Med sine gode muligheder for at skaffe friske råvarer og delikatesser lokker byen madelskere og kokke til fra hele verden, og her er der et stort udvalg af herlige restauranter. Bykernen er relativt kompakt, hvilket gør det nemt at komme rundt til fods mellem seværdigheder, butikker og restauranter.

RE-NAA – eksklusivt og prisbelønnet

Sven Erik Renaa er kok på den prisbelønnede og eksklusive restaurant, som bærer hans eget navn. RE-NAA ligger tæt på byens domkirke og byder på klassiske retter med et moderne twist. På den måde afspejler restauranten Stavangers pulserende stemning. Samtidig er der et stort fokus på råvarerne – her arbejder man med friske kvalitetsråvarer i alle led. Skaldyr, fisk, grøntsager, vildt og svampe – alt findes i nærheden af Stavanger og tilberedes på bedste vis på restauranten. Clarion Collection Hotel Skagen Brygge ligger lige ved byens kaj – kun nogle få hundrede meter fra restauranten. Med en idyllisk udsigt over havnen bor du på et stilfuldt hotel, som har vundet priser for sin arkitektur.

Sjovt, godt og afslappende på Kitchen & Table

Clarion Hotel Stavanger er et personligt hotel, hvor byens kultur- og forlystelsesliv ligger lige rundt om hjørnet. Hotellets atmosfære er kendetegnet ved kunstnerisk stemning, flot design og en personlig betjening. På hotellet finder du også Kitchen & Table – en restaurant, som blander spændende smagsoplevelser fra Manhattan med lokale delikatesser fra Stavanger. Konceptet er at tilbyde en atmosfære af Fun Dining – i modsætning til Fine Dining – og gøre det både nemmere og sjovere at være ude sammen. På Kitchen & Table kan du nyde god mad og drikkevarer i en hyggelig og afslappende atmosfære.

Tango – rigtig god mad og afslappet stemning

Foto: Tango

Leder du efter "rough fine dining", er Tango på Torgterrassen helt klart et besøg værd. Her får du en herlig oplevelse, når du besøger Vestlandet i Norge. Glæd dig til en intim atmosfære med kun 30 siddepladser for en eksklusiv oplevelse. Her venter der råvarer af højeste kvalitet, som er nøje udvalgt af kokkene. Både menuen og vinkortet forandrer sig hele tiden. Clarion Collection Hotel Skagen Brygge finder du kun 300 meter fra restauranten. Fra hotellet kan du nyde en idyllisk udsigt over havnen og det nærliggende gamle Stavanger, som faktisk er Nordeuropas bedst bevarede træhusområde. Derudover finder du seværdigheder som Preikestolen, Lysefjorden og vagttårnet Valberget inden for en rimelig afstand.

Sabi Omakase – populær og intim sushi i verdensklasse

Foto: Sabi Omakase

Tæt på Comfort Hotel Stavanger i byens østlige del ligger den meget populære og omtalte restaurant Sabi Omakase. Restauranten er en af Norges mest eksklusive sushirestauranter, og den har fået en stjerne i Guide Michelin i både 2017 og 2018. Der er kun plads til 10 gæster på restauranten ad gangen, og derfor er det vigtigt at bestille bord i god tid. Sid ved baren og nyd synet af Sabi Omakases sushimestre, der tilbereder byens bedste sushi til dig og dine venner. Comfort Hotel Stavanger ligger i gåafstand til forlystelser, butikker og kollektiv trafik, og det er en god base for dit besøg i byen. Hotellet ligger i den gamle, velbevarede del af Stavanger med bygninger fra 1700- og 1800-tallet.

Gladmat Food Festival – for madelskere fra hele verden

Besökare på Gladmat. Foto: Tord Paulsen

250.000 madelskere og kokke fra hele verden samles hvert år i juli i Stavanger til Norges største madfestival, Gladmat. Hvis du elsker førsteklasses råvarer, traditionelle smagsoplevelser, spændende fusioner og et hyggeligt selskab, må du ikke gå glip af denne fire dage lange hyldest til mad. Nyd både byen og maden og prøv både de internationale og lokale retter. Her er priserne lave, og variationen stor.


Mere læsning

5 grunde til at elske Stavanger (EN)

Norges sydkyst: Byer og oplevelser fra Stavanger til Oslo (EN)