Konkurrencen var hård, men til sidst var det Stockholmrestauranten TAK, med stjernekokken Frida Ronge i spidsen, som blev kåret til ”Årets bedste nye restaurant” af livsstilsmagasinet Wallpaper.

FridaRongeTAK.jpg
TAK och Unns kulinariska ledare – Frida Ronge

– Fantastiske nyheder, skriver Frida Ronge på Instagram.

”Stockholms nyeste mødested”

Finalisterne var blandt andre restauranterne Botanist i Vancouver, Tate i Hong Kong og Kaléo i Beirut, men det var TAK i Stockholm, som kunne rejse hjem med den prestigefyldte pris. Begrundelsen lød blandt andet: ”En talentfuld kok, en fremragende bartender, en norsk hotelejer og Sveriges eneste sommelier inden for sake er blot nogle af de ingredienser, som i fællesskab har skabt Stockholms nyeste mødested – TAK.”

Svenske råvarer og japansk smag

Det er bl.a. stjernekokken Frida Ronge, som ofte har imponeret med sin evne til at skabe fantastiske retter med svenske råvarer og japansk smag, der har været med til at hive sejren hjem til TAK. Tempurastegt skorzonérod med løjerogn er en af de mange smagssensationer. En lykkelig Frida Ronge delte nyheden på Instagram:

Fantastic news!✨ @takstockholm won the Design awards 2018 – The Best New Restaurant in @wallpapermag. Thank you @inside_wingardhs for good collaboration 🤩 #wallpaper #wallpapermagazine #designawards2018 #takstockholm #winner #jointwinner #wingårdhs #insidewingardhs

A post shared by Frida Ronge (@fridaronge) on Jan 12, 2018 at 6:22pm PST

Inspirerende indretning

Også TAK‘s interiør spillede en rolle i forhold til sejren. Det svenske arkitektfirma Wingårdhs har ladet køkkenet være inspirationskilde i forbindelse med udformningen af restauranten. Vægge er blevet revet ned for at fremhæve de store vinduer, som strækker sig fra gulv til loft. Skandinaviske møbler er desuden blevet kombineret med forgyldte skærme for at skabe flere rum i rummet.

TAK’s køkken

Rul dine egne vafler af nori-blade og fyld dem med lækkerier

Temaki på TAK

Restaurant TAK er nabo til hotellerne At Six og Hobo på Brunkebergstorg i Stockholm.

Læs mere

På jagt efter flere gode restauranter i Stockholm? Læs om 10 skjulte restaurantperler her!

Stockholms kendte spahotel Yasuragi har moderniseret sit japanske bad. Tag med til det unikke Yasuragi – se billeder og læs mere.