Dér, hvor Øresund er smallest, ligger skånske Helsingborg med sine parker, slot og havn. Rejsen hertil tager kun 20 minutter fra Helsingør. Byens stærke madkultur rummer både klassiske og nye restauranter. Her får du tips til restauranter i Helsingborg.

Dinner table at Restaurant AMA

Book a hotel stay in Helsingborg

See all of our hotels in Helsingborg and pick your favourite!
chevronRight

Det er nemt at forelske sig i Helsingborg. Byen har en historisk og kompakt kerne, og med sin tætte beliggenhed til havet er byen en sand perle – især i sommermånederne. I Helsingborg er der massevis af gode restauranter. Faktum er, at Helsingborg er en af de svenske byer, som har flest restauranter per indbygger.

Det bedste fra havet på Sillen & Makrillen

Gröningen er det store område med græs og træterrasse, som ligger mellem Norra Hamnen og Fria Bad i Helsingborg. Her samles folk i sommermånederne for at solbade, svømme, være sammen og ellers nyde livet. Lige ved Gröningen og vandet ligger Sillen & Makrillen – en restaurant, hvor havet er i centrum. Her arbejder man med udvalgte råvarer fra lokale leverandører, og menuen tilpasses efter årstidens udvalg. Sillen & Makrillen passer godt til dig, som er ude efter en elegant og luksuriøs middag i en noget højere prisklasse. Her kan du nyde en udsøgt middag, samtidig med at du har udsigt mod sundet og Helsingør.

Nyd den fantastiske vandudsigt! Foto: Basunera

Elegant og selvfølgelig også velsmagende. Foto: Basunera

Flotte omgivelser og gode smagsoplevelser. Foto: Basunera

Spændende smagsoplevelser på AnJo Wine & Dine

I Bruksgatan, en af Helsingborgs mest klassiske og idylliske gader, ligger den nyåbnede restaurant AnJo Wine & Dine. Menuen er sammensat, så den passer til enhver smag – her får du serveret indbydende fisk, skaldyr, kød og vegetarretter. Restauranten er intim og hyggelig, og målsætningen er, at du som gæst føler dig hjemme. Stedets à la carte-menu er både spændende og innovativ. Her kan du blandt andet prøve charcuterivarer, dagens østers eller vildand. Med sin centrale beliggenhed har du adgang til både butikker, kulturseværdigheder og overnatningsmuligheder – Clarion Grand Hotel Helsingborg ligger blot nogle minutter væk og er et klassisk hotel med moderne designdetaljer. Her på Stortorget bor du lige i centrum og med kun 100 meter til byens store shoppingstrøg Kullagatan.

En eksotisk smagsoplevelse på AMA

Med første parket til den fantastiske udsigt over Øresund, kan du nyde smage fra Japan og Peru på restaurant AMA. Med inspiration fra Nikkeikøkkenet tilbyder restauranten farverige og smagsfulde mellemretter fra havet i Raw Baren, og i det varme køkken serveres kød, fisk, fugl og grøntsager sammen med spændende kartoffelretter. AMA tilbyder ikke kun eksotiske retter, men også et herligt udbud af cocktails inspireret af smagene i køkkenet - så regn med en blanding af urter, ingefær, chili og frugt i drikkevarerne. AMA finder du på havnekanten i Helsingborg på Clarion Hotel Sea U, kun nogle minutters gang fra Helsingborgs Centralstation.

AMA Restaurant - Small dishes Raw Bar_16_9Farverige og smagsfulde mellemretter fra Raw Baren.

Smagsrige bistroretter på The Social Bar & Bistro

Clarion Grand Hotel elsker man god mad. Hotellets restaurant, The Social Bar & Bistro, tilbyder klassiske bistroretter med et moderne twist, som holder dine smagsløg vågne. En god pastaret eller en saftig burger, og hvad siger du til en sød afslutning? Der er noget for enhver smag - perfekt for den større gruppe med mange forskellige personligheder og smagspræferencer. Nyd en god middag sammen i et socialt og afslappet miljø - velkommen til The Social Bar & Bistro.

The Social Bar & Bistro - _16_9Nyd god mad i en hyggelig atmosfære.

KOL & Cocktails – grillet, når det er bedst

Har du lyst til at nyde grillet mad samt gode drikkevarer i en hyggelig atmosfære, er KOL & Cocktails klart et besøg værd. Med fokus på helhedsoplevelsen får du som gæst en mindeværdig aften på restauranten, som ligger centralt i Södra Storgatan 11-13. I restauranten fokuseres der frem for alt på grillet mad i alle afskygninger. Kød, skaldyr, fisk, grøntsager, frugt og brød – her kan næsten alt få en tur på grillen. Menuerne kombineres med et gedigent vinkort og en atmosfære med musik, hyggelige indretningsdetaljer samt et imødekommende personale, hvorfor besøget på KOL bliver noget helt særligt. I baren finder du desuden et stort udvalg af cocktails, som er baseret på friskpresset juice. KOL & Cocktails er således et godt alternativ for dig, som går efter grillet mad i en hyggelig atmosfære med masser af puls!

Cool og kreativ atmosfære. Foto: Michel Cavalli

Nyd lækre burgere og sprøde pommes frites! Foto: Michel Cavalli

Grillede herligheder fra havet! Foto: Michel Cavalli

Traditionelt og rustikt på Redimat

Traditionel mad tilberedt fra grunden er varemærket hos Redimat – restauranten, som ligger i Badhusgatan 4 mellem Hamntorget og Sundstorget. Målsætningen har været at skabe en autentisk og hyggelig ramme, som gør restauranten til et naturligt mødested, hvilket den har været siden opstarten i 2015. Opskriften på succes hos gæsterne har været at servere klassiske retter i kombination med nye smagsoplevelser og idéer. Restauranten benytter kun de bedste råvarer og tilbereder al mad fra bunden – her kan du f.eks. sætte tænderne i alt fra lammeroastbeef og kantarelsuppe til fiskegryde og havtaske. Redimat er et godt valg for dig, som ønsker rustik mad til en god pris.

En fryd for øjet og smagsløgene!

Tacos med velsmagende rødkål.

Rustikt og godt!

Olsons Skafferi – med hjertet i Italien

Populære Mariatorget, lige bag ved Clarion Grand Hotel Helsingborg, er centrum for mange hyggelige restauranter. Byens ældste kirke Sanka Maria Kyrka ligger lige i centrum af torvet, men der venter som sagt også restauranter med masser af smagsoplevelser fra hele verden. Olsons Skafferi er et hyggeligt sted med italiensk mad, der hører til mellemprisklassen. Via gode råvarer og engagerede kokke kan du her nyde klassiske italienske retter såsom antipasto, pasta, risotto og tiramisu. Dette er en velegnet familierestaurant eller et godt romantisk valg for dig, som besøger Helsingborg med din partner.

Tokyo 15

Drottninggatan er gaden, som går fra centralstationen Knutpunkten til Tinkarpsbacken inden Sofiero. Gaden huser flere gode restauranter, der byder på spændende smagsoplevelser for enhvert budget. Tokyo 15 ligger meget praktisk på Drottninggatan 15 og er en moderne japansk restaurant, som tilbyder en herlig symfoni af lækre menuer, drikkevarer samt et herligt selskab. Her får du pragtfuld sushi og sashimi, men også saftigt grillkød. Med mere end 20 år i branchen er chefkokken i høj grad klar til at gøre dit besøg til en gastronomisk oplevelse!

Nyd en magisk sushitallerken. Både god og fin!

Moderne interiør med et personligt touch.

Et kunstværk!

Socialt og elegant i Drottninggatan 35

Længere væk i Drottninggatan, bag ved Gröningen og strandpromenaden, ligger den elegante, men afslappede restaurant Drottninggatan 35. Her serveres der retter og vin, som danner rammen om en perfekt aften for dig og vennerne. Du får mulighed for at få serveret småretter, hvorfor du nemt kan prøvesmage 2-3 retter – en social og herlig madoplevelse. Menuen byder på alt fra tunfisk og kyllingeretter til carbonara og flap steak. I et afslappet, men dog pulserende barmiljø får du chancen for at opleve den gode mad samt drikkevarer til en attraktiv pris.

Thai Corner

Det var allerede tilbage i 1997, at Thai Corner slog dørene op i Helsingborg. Restauranten er både blevet en favorit blandt gæster og lokale grundet den lækre samt billige thailandske mad. Via sin centrale beliggenhed i Bruksgatan 32-34 og det store udvalg på menukortet har restauranten noget for enhver gæst. Du bliver inviteret indenfor i et nyrenoveret, hyggeligt og afslappet miljø, hvor der venter autentisk thailandsk mad til en attraktiv pris. Fra restauranten har du blot 10 minutter til Comfort Hotel Helsingborg. Det trendy hotel har enkle og smarte løsninger og er det oplagte valg for dig, som sætter pris på en overnatningsmulighed til en fornuftig pris, tæt på centrum, i et smart designmiljø og med moderne værelser.

Moderne og autentisk atmosfære.

Brug en stund i baren før eller efter maden!

Retter, som får mundvandet til at løbe – og så til en overkommelig pris.

Book a hotel stay in Helsingborg

See all of our hotels in Helsingborg and pick your favourite!
chevronRight