Gå til indhold
Guider og rejsetips

Stockholms bedste julemarkeder

|

Vinteren er her, og julen står for døren! Både i og udenfor Stockholms centrum findes der flere velbesøgte julemarkeder som holder Sveriges tradition for julefejringer i hævd med alt hvad der hører sig til.

Artisan Christmas decoration

Artisan Christmas decoration at the Christmas market in Gamla Stan in Stockholm.

Julen handler frem for alt om fællesskab, men hvad betyder det hvis et glas gløgg eller en julekage glider ned i godt selskab? Vi har samlet nogle af vores favorit-markeder som varmer godt op i vinterkulden og inviterer til en rigtig hyggelig julestemning. Besøg et hyggeligt slot og mærk den charmerende atmosfære, gå rundt i gader og på torve i en by fyldt med lys og lyt til tonerne af søde stemmer der højtideligt synger julen ind. Gør dit besøg i Stockholm komplet med en skøn overnatning på et af vores hoteller midt i byen eller lige udenfor.

Skansens julemarked

Hvor: Skansen, Stockholm
Hvornår: 30. november – 14. december
Find vej: Skansen station med bus eller sporvogn

I løbet af fire weekender inviterer Skansen til julehygge på sit stemningsfyldte julemarked, en ubrudt tradition siden begyndelsen af 1900-tallet. På markedet findes 70 forskellige boder som sælger produkter af høj kvalitet. Her findes også madboder som tilbyder traditionelle svenske kødboller, vildtburger og meget andet godt. De gamle bykvarterer indbyder til historiske rejser igennem de svenske juletraditioner fra før i tiden. Dans rundt om juletræet på torvet, lav juleklip i værkstedet, besøg dyrene og smag på lækkerier fra både vore og gamle dage!

Hoteller i nærheden: Clarion Collection Hotel Tapto og Clarion Collection Hotel Wellington 

Foto: Pernille Tofte

Gamla stans julemarked

Hvornår: 23. november – 23. december
Hvor: Stortorget, Stockholm
Find vej: Gamla stan tunnelbanestation

Stortorgets julemarked i Gamla stan er Sveriges ældste julemarked. Her findes 41 boder som tilbyder alt fra karameller, oste og julepølser til smedeværksted, keramik og meget mere! Lige ved siden af markedet ligger den pragtfulde kirke Storkyrkan som også er et besøg værd. Kom og mærk den historiske julestemning i den gamle bydel Gamla stan med en varmende kop gløgg og peberkager!

Hoteller i nærheden: Hobo og At Six

Gamla Stan / Foto: Henrik Trygg

Drottningholms julemarked

Hvornår: 7. december – 8. december
Hvor: Drottningholm, Sverige
Find vej: Drottningholm busstation

En weekend i december indbyder Drottningholm slot til en julet slotsmesse i et stemningsfyldt miljø. Mød lysestøbere, vævere, smede og mange flere på slottets julemarked. I madboden findes der masser af klassiske lækkerier som gløgg, skinke, oste, brød og meget andet godt. Du handler direkte fra udstillerne, helt uden mellemhandlere. Slottet er åbent under messen, så husk også at tage en tur rundt på de bonede gulve på egen hånd, eller følg med på en guidet rundvisning.

Hoteller i nærheden: Quality Hotel Friends

Sigtuna julemarked

Hvornår: 1. – 22. december Hvor: Stora gatan, Stora torget og Lilla torget i Sigtuna by
Find vej: Sigtuna Hällsboskolan busstation

Kom i julestemning og besøg Sigtunas traditionelle julemarked fire søndage op til jul. Når julen nærmer sig, fyldes Sigtunas gader og torve med julefølelsen fra de gode gamle dage. Her findes noget godt for hele familien! Torvehandelen tilbyder alle de klassiske julevarer som man kan ønske sig på julebordet. Dans rundt om juletræet med hele familien, fejr Lucia eller ønsk dig noget fra julemanden.

Hoteller i nærheden: Quality Airport Hotel Arlanda

Foto: Sigtuna

Foto: Sigtuna

Steninge slot julemarked

Hvornår: 14. november – 23. december
Hvor: Steninge Slottsgalleria, Stenladugården, Märsta
Find vej: Saturnusringen busstation

I Sigtuna findes også Steninge slot som holder et traditionelt julemarked på Stenladens store øverste etage. Kom ind i varmen og nyd den gode mad og andre julede lækkerier! Her finder du smukt håndværk du kan give i julegave, lokalt produceret mad til julebordet og juledekorationer til dit hjem.

Hoteller i nærheden: Quality Airport Hotel Arlanda

Steninge slot / Foto: Anneli Lindh

Steninge slot / Foto: Anneli Lindh

Täby park julemarked

Hvornår: 1. december
Adresse: Galoppvagen 1, Täby
Find vej: Norra bergtorp busstation

Bliv mødt af julemusik og korsang som lyder over hele markedet! I år har Täby Park udvidet sit julemarked og holder derfor til både ude på staldbakken og inde i lægtebygningen. Fokus i år ligger på mad og drikke, julebordets lækkerier kan købes, men også smukt håndværk, planter og selvfølgelig gløgg. Julens klassiske smage kombineres med foodtrucks på stedet som frister med indisk og amerikansk til den sultne.

Hoteller i nærheden: Quality Airport Hotel Arlanda

Taxinge slot julemarked

Hvornår: 14. – 17. november, 21. november – 24. november
Hvor: Taxinge Slott Näsby 52, Nykvarn
Find vej: Taxinge busstation

Omkring 60 kilometer udenfor Stockholms centrum i Södermanland ligger Taxinge slot med over 130 af landets bedste håndværkere. Få fat i alle julegaverne på en og samme dag, og tag dig tid til at slentre rundt blandt fantastiske håndlavede produkter. Her kan du også handle og prøvesmage alle julebordets delikatesser fremstillet af slottets madkunstnere. At slottet kaldes for ”kageslottet” er ikke en tilfældighed, her dækkes der op til et at Sveriges største kageborde, alt er hjemmelavet og yderst velsmagende.

Foto: Taxinge slot

Hoteller i nærheden: Quality Hotel Park Södertälje

Siggesta gårdens julemarked

Hvornår: 7. december – 8. december Hvor: Siggesta gård, Värmdö
Find vej: Siggesta busstation

Omkring 40 kilometer udenfor Stockholms centrum i skærgården ligger Siggesta gård som arrangerer julemarked i Siggesta Loge. En weekend i december bliver vi budt på et julemarked hvor svensk madkultur og gedigent håndværk fra hele landet er i centrum. Her finder du alt fra gårdens hjemmelavede delikatesser til håndværk. Også i gårdens deli kan du finde en julegave eller to.

Hoteller i nærheden: Quality Hotel Nacka

Foto: Siggesta gård

BlogPostView-tagsStockholmJulSverige