Vi er berømte for at kunne tilbyde en af Norges allerbedste spasteder, og vi gør alt for, at du skal få så god en oplevelse som muligt, når du besøger os.
To etager og et stort udvalg
Vores spa strækker sig over to etager. På den første etage er der pool, flere saunaer, varme og kolde kilder og en udendørs jacuzzi. På anden etage venter Son Magic Circle, et specialsammensat spakoncept, hvor du sørger for dig selv og nyder vores faciliteter på egen hånd eller i selskab. Uanset hvad du vælger at bruge tiden på, er det vores mål, at du slapper af, og at du kan tage hjem med lidt blødere skuldre og en masse ny energi.
Behandlinger for krop og ansigt
Vælg og vrag fra vores brede spamenu. Her er der en række forskellige ansigtsbehandlinger og body wraps, en effektiv kropsbehandling med massage, som følges af en lækker stund, hvor du slapper af indpakket i varmt stof. Vi tilbyder klassisk massage, aromamassage, gravidmassage, massage med lavasten og forskellige slags bodyscrubs.
Træningslokaler og træning - i vand og på land
I vores træningdafdeling tilbyder vi træning i sal og studio. Vi tilbyder en række træningsmaskiner, og vores dygtige instruktører har hold med fokus på alt fra kondition til yoga. Mest populært er vores Aquashape, hvor du trækker i badedragten og træner i en af vores pools. Se en oversigt over vores hold her. Hold og træningslokaler tilbydes uden ekstra omkostninger for hotellets gæster.
Son Magic Circle - vores eget spakoncept
Magic Circle er vores eget spakoncept. Det er et "spa dig selv"-ritual, hvor du helt enkelt er din egen spabehandler i vores fantastiske omgivelser på anden etage. Ritualet tager 90 minutter, og du får syv Declèorprodukter samt en trin-for-trin-guide med dig ind i spaet. Produkterne er udvalgte med naturens fineste ingredienser til krop og ansigt.
Del 1 af Son Magic Circle
Inden du begynder med sparitualet, vasker du kroppen med en brusegelé, og ansigtet med et herligt rengøringsskum for alle hudtyper. Når du begiver dig ind i cirklen, behøver du ikke stresse - det her er din tid. Brug så lang tid, som du har brug for - føl, at du slapper af. Vælg derefter, om du vil gå ind i den magiske cirkel igennem eller rundt om vandfaldet. Hvis du vælger at gå igennem vandfaldet får du samtidigt et fodbad. Derefter venter vores eventbruser, hvor du kan prøve alle knapper og få forskellige typer af stråler. Tredje stationen er et afslappende fodbad med fodsalt. Derefter er det tid til et nyt busebad med bodyscrub, hvor døde hudceller skrubbes bort og efterlader huden blød og glat. Begiv dig derefter ind i den finske sauna, som altid er 85 grader. Sid der, så længe du orker i den tørre, varme luft.
Del 2 af Son Magic Circle
Den sjette station er et Kneipp-bad (opkaldt efter den norske professor, der opfandt kneippbrødet); en koldtvandsbehandling, hvor du i mageligt tempo går mellem vand, som er 8 og 38 grader. Efter det venter et besøg i det stille rum; et behageligt rum med skønne senge for afslapning. Efter en stunds hvile er det tid til dampbad med tilhørende ansigtsmaske, inden du får et nyt fodbad og sætter blodcirkulationen i gang igen. Næste skridt er Calendarium; et varmt rum med opvarmede siddepladser. Til sidst kommer du ud til udsigtbænkene, hvor du kan nyde udsigten over Sonskilen og Oslofjorden. Her håber vi, at du føler dig både udhvilet og glad i både krop og sjæl.