Funktionærmessen Restaurant på Funken Lodge er vendt stærkt tilbage, og du er inviteret til en kulinarisk oplevelse uden lige. Her kan du nyde internationale retter og arktiske specialiteter sammen med et rigt udvalg af gode drikkevarer.
Hvor historien møder innovationen
Funktionærmessen er Longyearbyens mest historiske spisested, og det var her, at mineselskabets funktionærer i sin tid indtog deres måltider med en fantastisk udsigt over byen og fjeldene. Efter en renovering i 2017 åbnedes dørene til kælderen med ansatte, der altid er klar til at yde en exceptionel service og servere kvalitetsråvarer og ingredienser. For kød-entusiasterne vil restauranten hurtigt blive en favorit, for her serveres der som det eneste sted i byen langtidsmørnede bøffer, og har man en forkærlighed for fisk og skaldyr, kan man roligt glæde sig til fusionsmenuen, som er spækket med alt godt fra havet samt arktiske specialiteter. Nyd din nordligste kulinariske oplevelse i Funktionærmessen Restaurant, hvor historien møder innovationen.
Et rigt udvalg af vin og champagne
Vi kan skilte med et kort, der rummer mere end 300 forskellige typer, og i kælderen bugner det med gode årgangsflasker – især fra velrenommerede Bordeaux-producenter. Vi har 15.000 flasker at vælge imellem, og derudover kan vi også friste med mere end 70 slags champagne – uden tvivl det bredeste og største udvalg i Norge.
Winemaker's Dinner
Flere gange om året inviterer vi i samarbejde med kendte og fremtrædende vinhuse til Winemaker's Dinner på Funktionærmessen Restaurant. Vinleverandørerne præsenterer spændende vine, mens køkkenet serverer udsøgte retter, som passer perfekt til drikkevarerne. Winemaker's Dinner er et populært tiltag hos såvel gæster som de lokale, og vi anbefaler derfor, at man er hurtigt ude med at reservere bord for ikke at gå glip af denne unikke oplevelse. Du kan enten kontakte os her eller i receptionen for bestilling af bord og information om næste arrangement.