Denne side er designet for nyere browsers. For den bedste oplevelse, venligst opgrader til en senere version.

Bliv medlem i Nordic Choice Club

1. Personlig information

Vilkår og betingelser

1. Medlemskab/Generelle vilkår

1.1. Nordic Choice Club (NCC) indgår som del af Nordic Choice Commercial Services AS (NCCS), org. nr. 968 819 372. Medlemsvilkårene er en aftale mellem medlemmerne og NCCS.

1.2. Medlemskabet af Nordic Choice Club er personligt, og det kan kun bevilliges til personer, der er fyldt 18 år. Medlemskabet med sine fordele kan udelukkende benyttes af medlemmer.

1.3. Medlemskabet bekræftes via sms og/eller e-mail. Ethvert medlem får et unikt medlemsnummer. Dette er synligt, når man er logget ind på vores hjemmeside eller i vores app.

1.4. Medlemmerne har ansvaret for at opgive medlemsnummer på hotellerne eller hos partnere for at tage del af bonusser og fordele.

1.5. Misbruges medlemskabet, bonuspointene eller bonusprogrammet, forbeholder Nordic Choice Club sig retten til at ekskludere medlemmet fra bonusprogrammet. Misbrug kan, dog ikke udelukkende, omfatte en grov eller respektløs opførsel på hotellet, over for de ansatte eller samarbejdspartnere, kriminelle handlinger eller handlinger, der generelt opfattes som amoralske eller uetiske, eller som anses for at være et brud på de gældende medlemsvilkår.

1.6. Medlemmer af Nordic Choice Club er ansvarlige for at informere arbejdsgiveren og få dennes godkendelse ved behov, når man regner med at optjene bonuspoint i Nordic Choice Club. En bonusordning, der baseres på overnatninger, som betales af arbejdsgiveren. Nordic Choice Club kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for medlemmer, der ikke informerer og/eller ej får arbejdsgiverens samtykke på forhånd. Nordic Choice Club anbefaler generelt, at medlemmer får arbejdsgiverens samtykke inden anvendelsen af bonuspointene.

1.7. Bliver bonuspointene optjent i arbejdsmæssig regi og anvendes de til individuelle formål, kan det få visse skattemæssige konsekvenser i både Sverige, Norge, Finland og Danmark. Medlemmerne er derfor forpligtet til at informere arbejdsgiveren samt de relevante myndigheder om dette og betale alle de gældende skatter og afgifter som følge af anvendelsen af bonuspoint. Nordic Choice Club frasiger sig al ansvar for skatter og skattegæld, der opstår som følge heraf.

1.8. NCCS forbeholder sig retten til at afvikle Nordic Choice Club med seks måneders varsel til medlemmerne. Dette varsel kan enten fremgå af en e-mail eller via en offentliggørelse på Nordic Choice Clubs hjemmeside.

1.9. Skulle Nordic Choice Club blive afviklet grundet den gældende lovgivning i et af landene eller som følge af en dom eller et forbud fra de offentlige myndigheder, kan NCCS ikke drages til ansvar for et eventuelt tab hos det enkelte medlem. Nordic Choice Club vil på bedste vis forsøge at give hvert medlem besked hurtigst muligt, hvis ovennævnte skulle indtræffe. Undtaget er punkt 1.8.

1.10. Som medlem kan man når som helst afsluta sit medlemskab i Nordic Choice Club. Denne opsigelse skal ske gennem en skriftlig forespørgsel til kundeservice:

Email: booking@choice.no
Brev: Nordic Choice Hotels kundeservice
          Postboks 2454 Solli
          NO-0201 Oslo, Norway
Opsigelsen træder i kraft i det øjeblik, hvor kundeservice modtager meddelelsen om opsigelsen.

1.11. En opsigelse af medlemskabet, uafhængig af anledning, indebærer, at det enkelte medlem ikke længere kan udnytte de optjente bonuspoint, jf. afsnit 4.1. om krav til aktivt medlemskab ved anvendelse af bonuspoint.

1.12. Nordic Choice Club forbeholder sig retten til at, uden forudgående advarsel til hver enkelt medlem, ændre medlemsvilkårene. Sådanne ændringer publiceres på hjemmesiden og træder i kraft 14 dage efter at ændringen publiceres, hvis ikke andet angives. Medlemmerne bærer selv ansvaret for at holde sig opdateret i forhold til eventuelle ændringer i vilkårene.

1.13. Når der bliver lavet ændringer i medlemsvilkårene, som kræver samtykke eller godkendelser ifølge loven, vil Nordic Choice Club bede medlemmerne om samtykke eller godkendelse. For medlemmer, som ikke giver samtykke eller godkender de nye vilkår, forbeholder Nordic Choice Club sig retten til at afslutte medlemskabet. Medlemmerne kan opsige aftalen om medlemskab, hvis denne ikke ønsker at være bundet af ændrede vilkår.

2. Medlemskommunikation, samtykke og behandling af personoplysninger

2.1. NCCS behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at vi eller deltagende partnere skal kunne opfylde aftalen gældende levering af Nordic Choice Club. Den kontaktinformation, som medlemmet opgiver, bruges til kommunikation gældende medlemskabet. Nærmere information om behandling af personoplysninger, krav om gennemsigtighed, korrigering eller sletning findes i Privacyvilkårene.

2.2. Ved undertegnelse af medlemskab i Nordic Choice Club bedes medlemmerne om at samtykke til at tage imod information og tilbud fra Nordic Choice Hotel via e-mail. Medlemmerne skal give samtykke til dette for at kunne gå med i programmet. Medlemmerne kan derefter hvornår som helst ændre sit samtykke.

2.3. Hvis medlemmerne har givet samtykke, sender Nordic Choice Club information og tilbud baseret på tidligere køb samt de oplysninger, som medlemmet har opgivet. Derefter kan Nordic Choice Club levere en bedre oplevelse til den, der har givet samtykke.

2.4. Medlemmernes samtykke er frivilligt og kan ændres hvornår som helst. Samtykket administreres på Min side, som nås ved at logge ind i vores app eller vores hjemmeside www.nordicchoicehotels.dk. Alternativt kan medlemmerne ændre samtykke ved at kontakte kundeservice via e-mail: booking@choice.no eller tel: +47 22334200.

3. Bonuspoint

3.1. Bonuspoint er gyldige i tre år (36 måneder), og dette gælder fra den måned, hvor de forskellige point bliver optjent. Herefter forfalder bonuspointene helt automatisk, hvorfor de ikke længere kan anvendes. Når der fratrækkes bonuspoint i forbindelse med de forskellige ophold og tilbud, anvendes de ældste bonuspoint først.

3.2. De indtjente bonuspoint samt medlemsnummeret er personligt og kan derfor hverken kombineres med andre medlemmers bonuspoint eller indløses til kontanter.

3.3. Det er udelukkende det enkelte medlems egen omsætning i Nordic Choice Club, der udløser bonuspoint. Som medlem får man derfor bonuspoint for sit eget hotelophold, uanset hvem som betaler for opholdet. Medlemmet kan ikke få tildelt bonuspoint fra andre medlemmer. Der uddeles dog bonuspoint, men ikke kvalificerende overnatning, hvis medlemmet i forbindelse med sit ophold booker ekstra værelser til familiemedlemmer fra sin egen husstand.   

3.4. Dobbelte bonuspoint og ekstra bonus tildeles med udgangspunkt i grundbeløbet (bonuspoint, som optjenes ved overnatning).

4. Optjening af bonuspoint

4.1. Der tildeles et bonuspoint pr. betalt krone, eller 10 point pr. euro, for logi inkl. morgenmad samt en eventuel ekstraseng ved ophold på Nordic Choice Hotels’ hoteller i Norden og Baltikum. Der tildeles ingen bonuspoint for ophold på Aronsborgs konferencehotel og Losby Gods. Ved pakketilbud, specialpriser med mere gælder der særlige bonusberegninger, jf. punkt 4.5 og 4.6. Der tildeles ikke bonuspoint ved overnatninger, der er booket, men som ikke udnyttes, et såkaldt no-show. Det er ikke muligt at kombinere indtjening af partnerpoint og Nordic Choice Club-point ved ophold.

4.2. Der tildeles et bonuspoint pr. betalt krone på restauranten (kun mad) som hører til hotellet, ved ophold i Norge og Danmark på Clarion Hotel®, Quality Hotel™ eller selvstændige hoteller. Notaen skal posteres på værelset og betales ved check-out, og summen er begrænset til 4000 bonuspoint pr. ophold. Et ophold defineres som de overnatninger, det enkelte medlem tilbringer på hotellet i sammenhæng. Point på restaurantbesøg kan ikke indtjenes på de Collection-hoteller som findes i Clarion Hotel®.

4.3. Overnatninger, der betales med bonuspoint (bonusovernatning), samt "Complimentary"-værelser udløser ingen bonuspoint.

4.4. Som medlem får man 750 bonuspoint pr. nat på Choice-hoteller uden for Norden og Baltikum. Det er en forudsætning, at medlemmet indsender en kopi af kvitteringen fra det aktuelle hotel til Nordic Choice Hotels kundeservice, så dette kan blive registreret.

4.5. Der uddeles ingen samlede bonuspoint ved betaling for diverse events (bryllup/middage og lignende), men det pågældende medlem kan få tilskrevet bonuspoint for sin egen overnatning på hotellet. Overnatter medlemmet på baggrund af pakkepriser (konferencepakke, spapakke, hel- og halvpension med mere), hvor logi står for en del af totalprisen, men hvor andelen ikke er specificeret, får medlemmet, begrænset til sin egen overnatning, 1000 bonuspoint pr. nat.

4.6. Medlemmer får 500 bonuspoint pr. nat ved overnatning i forbindelse med særpriser som f.eks., men ikke udelukkende, busrejser, crew-priser og lignende. Der gælder visse undtagelser.

4.7. Bonuspoint tildeles ikke på Nordic Choice Hotels, når opholdet reserveres gennem et internetbaseret rejseselskab. Disse omfatter, men ikke udelukkende, Expedia.com, Hotels.com, Booking.com, Orbitz.com, CheapTickets.com og Priceline.com m.fl.

4.8. Medlemmet kan efterregistrere sine bonuspoint i op mod et halvt år efter opholdet. Dette sker ved at ansøge om dette på vores hjemmeside. Efterregistrering af point er kun muligt for ophold fra og med det dato, medlemsskabet er startet.

5. Brug af bonuspoint - satser

5.1. Ønsker man at bruge sine bonuspoint, forudsætter det et medlemskab af Nordic Choice Club, og at man har tilstrækkeligt med gyldige bonuspoint. Bonusovernatningen kan godt finde sted, efter at bonuspointene er forfaldet (op til 11,5 måneder efter), men denne bonusovernatning skal imidlertid bookes, inden bonuspointenes gyldighed udløber.Bonuspointene skal dække hele opholdet og kan ikke kombineres med andre betalingsmåder for delbetaling af værelser. Annulleres reservationen inden for den gældende frist, kan de udnyttede bonuspoint føres tilbage til bonuskontoen, hvis disse ikke er blevet ugyldige i mellemtiden. Medlemmer kan gøre brug af deres bonuspoint via Min side på vår hemsida eller via Nordic Choice Hotels kundeservice.

5.2. Et bestemt antal standardværelser pr. hotel pr. nat er tilgængelige for bonusnætter. Hos visse hoteller kan også et antal værelser af andre værelsestyper tilbydes for bonusbooking. Booking af bonusnat afhænger af ledig kapacitet for værelser, der er beregnede til bonusnætter. Selv hvis alle bonusværelser er bookede, kan der findes ledige værelser i andre prisklasser.

5.3. Gavekortet "Be my Guest" er gyldigt i max. 12 måneder, og det gælder kun inden for Nordic Choice Hotels. Gyldigheden er begrænset til bonuspointenes gyldighedsdato. Gavekortets værdi kan ikke opdeles på flere ophold. Gavekortet skal dække hele prisen for værelset og kan ikke  anvendes kombineret med andre betalingsmidler. Gavekortet kan ikke forlænges eller føres tilbage som bonuspoint til bonuskontoen.

5.4. I forbindelse med bonusovernatning kan også ekstraseng/tremmeseng bookes for point. Dette forudsætter, at værelset har kapacitet til dette og at hotellet har ledig kapacitet. Bonusprisen for dette varierer mellem hotellerne. For at betale ekstraseng/tremmeseng med penge i forbindelse med bonusbooking skal du kontakte hotellet.

5.5. Ved brug af bonuspoint gælder følgende: Der kan forekomme undtagelser fra ovenstående satser i forbindelse med særlige perioder eller kampagner.

Bonusværelse på Nordic Choice Hotels

En bonusovernatning gælder for to personer med morgenmad. Aktuelle bonuspriser og adgang til de enkelte hoteller vises på vores hjemmeside, når man er logget ind. Booking af bonusovernatning bliver tilgængelig på Min Side, så snart medlemmet har optjent mindst 7500 point.

Der findes 7 kategorier for brug af bonuspoint for standardværelse:

Kategori 1 7.500 point pr. nat

Kategori 2 10.000 point pr. nat

Kategori 3 15.000 point pr. nat

Kategori 4 20.000 point pr. nat

Kategori 5 25.000 point pr. nat

Kategori 6 30.000 point pr. nat

Kategori 7 40.000 point pr. nat

Nordic Choice Club forbeholder sig retten til når som helst at ændre kategoriinddelingen.

Restaurantbesøg på hoteller inden for Nordic Choice Hotels

Medlemmer kan anvende aftalte 10.000 bonuspoint til en værdi à 300 SEK/NOK/DKK som betaling af nota på restauranter ejet af Nordic Choice Hotels. Medlemmet opfordres til at kontakte hotellet i forvejen for at kontrollere, om det er muligt at bruge bonuspoint i restauranten. Der udleveres ikke byttepenge, når man bruger sine bonuspoint i restauranten.

Donation af bonuspoint til forskellige velgørende formål

Medlemmer kan via pointshoppen på vores hjemmeside donere aftalte 10.000 bonuspoint til en værdi af 300 SEK/NOK/DKK til velgørende formål hos en af Nordic Choice Clubs partnere.

Bonusværelse på udvalgte Choice Hoteller i Europa

En bonusovernatning på udvalgte Choice-hoteller i Europa koster fra 10.000 bonuspoint. På vores hjemmeside under Nordic Choice Hotels’ europæiske side kan du finde en oversigt over hoteller, der indgår i tilbuddet, samt hvad det enkelte hotel koster i bonuspoint.

Leje af bil hos vores partnere

Som medlem kan man leje bil hos en af vores partnere ved at bestille en voucher, der kan anvendes som betaling for visse typer udlejningsbiler. Voucheren kan udstedes fra 25.000 bonuspoint. Se flere detaljer om bestilling, deltagende samarbejdspartnere, lejeperioder og vilkår på Nordic Choice Clubs partnersider.

Gavekort hos udvalgte partnere

Medlemmer kan via pointshoppen på vores hjemmeside, når du har mindst 3.500 bonuspoint, købe gavekort hos udvalgte partnere for sin bonuspoint.

6. Opkvalificering til næste medlemsniveau

6.1. Nordic Choice Club har fire medlemsniveauer: BLUE, SILVER, GOLD og PLATINUM. Medlemsniveauet afgøres af, hvor mange kvalificerende nætter det enkelte medlem har haft, eller af antallet point det enkelte medlem optjener, over en medlemsperiode på Nordic Choice Hotels i Norden og Baltikum. Den grænse, som først opnås af point eller nætter, giver kvalificering til højere niveau.

6.2. En medlemsperiode omfatter tolv måneder, regnet fra den måned, hvor medlemmet registreredes som medlem.

6.3. En kvalificerende nat er lig med en overnatning på Nordic Choice Hotels, der giver bonuspoint.

6.4. Der beregnes ikke kvalificerende nætter for:

  • Bonusværelser (overnatning, der betales med bonuspoint)

  • “Complimentary”-værelse (gratis overnatning)

  • Overnatning på Choice-hoteller udenfor Norden og Baltikum

  • Hotelophold på Nordic Choice Hotels, der bookes gennem internetbaseret rejseselskab (Online Travel Agency, se punkt 4.7)

  • På bookede, men ikke udnyttede nætter, dvs. no-show

6.5. Overnatning i forbindelse med rabatterede specialpriser giver 0,5 kvalificerende nat.

6.6. Opkvalificering til et højere medlemsniveau sker i henhold til følgende bestemmelser:

SILVER - 5 kvalificerende nætter eller 15.000 optjenede bonuspoint i en medlemsperiode

GOLD - 30 kvalificerende nætter eller 50.000 optjenede bonuspoint i en medlemsperiode

PLATINUM - 60 kvalificerende nætter eller 100.000 optjenede bonuspoint i en medlemsperiode

LIFETIME GOLD - 500.000 indtjenede bonuspoint siden medlemskabets start

LIFETIME PLATINUM - 1.000.000 indtjenede bonuspoint siden medlemskabets start

6.7. I medlemsperioden har det enkelte medlem mulighed for en opkvalificering til SILVER, GOLD eller PLATINUM. Ved BLUE gælder der ingen kvalifikationsregler. Opkvalificeres medlemmet til et højere medlemsniveau, beholdes dette niveau i nuværende periode og medlemmet dette i den næste medlemsperiode (nye 12 måneder). Beregningen af kvalificerende nætter og point nulstilles, når medlemsperioden er udløbet. Dette berører ikke bonuspoint, der kan udnyttes.

6.8. Kvalificering til LIFETIME beregnes på hele medlemstiden, ikke pr. medlemsperiode. Opkvalificeres medlemmet til LIFETIME beholdes dette  så længe medlemskabet ikke afsluttes. Medlemmer, der har opnået LIFETIME GOLD, har stadig mulighed for at under en medlemsperiode opkvalificere sig til PLATINUM eller at i fremtiden opnå LIFETIME PLATINUM i overensstemmelse med reglerne herover.

7. Medlemsfordele

7.1. Medlemsniveauerne BLUE, SILVER, GOLD og PLATINUM har forskellige medlemsfordele, jo højere niveau man når, desto flere fordele får man.

7.2. Medlemsfordelene, som tildeles på det enkelte medlemsniveau, gælder i henhold til, hvad der er oplistet i medlemsvilkårene på det givne tidpunkt.

7.3. Følgende medlemsfordele gælder ej på Comfort Hotel Xpress: Gratis avis, gratis mineralvand, opgradering ved ankomst, garanteret opgradering af værelseskategori, gratis bluse/skjorte-vask. 

7.4. Fordele, som hører til BLUE

7.4.1. Gratis avis ved ophold på Nordic Choice Hotels i Norden og Baltikum.

7.4.2. Optjening af bonuspoint i henhold til de aktuelle vilkår.

7.4.3. 5% rabat på værelses- og morgenmadsprisen, der gælder ved booking direkte på hotellet eller via kundeservice. Dette kan ikke kombineres med andre rabatter eller med forudbetalte bookinger. Ønsker man denne rabat, må det enkelte medlem logge sig ind på vores hjemmeside, app, kontakte kundeservice eller kontakte hotellet direkte.

7.4.4. Ved overnatning på Clarion Hotel®, Quality Hotel™ og vores selvstændige hoteller i Norge og Danmark får medlemmet tildelt bonuspoint ved køb af en middag i hotellets restaurant, jf. de ovenstående vilkår, der er forbundet med dette punkt. På de Collection-hoteller, der findes i Clarion Hotel®, tjenes der ingen bonuspoint for mad.

7.4.5. Ved overnatning på Clarion Hotel®, Quality Hotel™ og vores selvstændige hoteller i Sverige og Finland får medlemmet udleveret en restaurantvoucher pålydende 35 SEK eller 4 EUR, som kan benyttes på mad og drikke i hotelrestauranten (gælder ikke til sprit eller tobak). Hos Quality Hotel® kan kuponen også bruges til et udvalg af mad og drikkevarer fra Lounge24. I Finland kræver samtidigt køb af et måltid for at kunne bruge voucheren til køb af alkohol. Restaurantkuponerne er personlige og mærkede med dato, og gælder kun på angivet dato. De kan heller ikke akkumuleres eller indløses til kontanter, og der tilbydes ikke byttepenge. På de Collection-hotel som findes i Clarion Hotel® gives der ingen restaurantkupon.

7.4.6. Ved booking via vores hjemmeside og app modtager man som medlem 10 % ekstra bonuspoint beregnet på bonussen for værelses- og morgenmadsprisen.

7.4.7. Medlemmer kan vælge at booke værelse uden at registrere kreditkort på vores hjemmeside eller via vores app. Værelset skal afbestilles, hvis medlemmet ikke ønsker at beholde bookingen. Hvis værelset ikke afbestilles indenfor gældende tidsfrist for den aktuelle booking, debiteres den første nat. Ved manglende betaling kan sagen sendes til inkasso.

7.5. Fordele, som hører til SILVER

7.5.1. Alle gældende fordele, som hører under BLUE.

7.5.2. Forlænget annulleringsfrist frem til kl 21.00 på ankomstdagen. Denne fordel gælder ikke forudbetalte bookinger eller bookinger foretaget via netbaseret rejseselskab inklusive men ikke udelukkende Expedia.com, Hotels.com, Booking.com, Orbitz.com, CheapTickets.com, Priceline.com og så videre.

7.5.3. Restaurantkupon til en værdi af 75 SEK eller 8 EUR, i øvrigt vilkår i henhold til 7.4.5.

7.5.4. 10 % ekstra fordelsbonus beregnet på bonussen for værelses- og morgenmadsprisen.

7.5.5. Mulighed for gratis check-out frem til kl. 16.00. Skal aftales med receptionen ved ankomst.

7.6. Fordele, som hører til GOLD

7.6.1. Alle fordele fra BLUE- og SILVER.

7.6.2. En flaske gratis mineralvand eller sodavand pr. nat fra minibaren. Hvis der ikke er nogen minibar, kan medlemmet hente flasken i receptionen.

7.6.3. Værelsesgaranti (der gælder undtagelser for særlige perioder) på den ønskede destination, hvis man booker senest 48 timer før ankomst via Nordic Choice Hotels kundeservice til den ordinære pris. Værelsesgarantien kan ikke kombineres med aftalepriser og andre rabatter. Ved udnyttelse af denne fordel kan Nordic Choice Club ikke garantere en specifik værelseskategori samt opgradering.

7.6.4. Mulighed for gratis tidlig check-in, hvis der er ledige værelser.

7.6.5. Restaurantkupon til en værdi af 125 SEK eller 13 EUR, i øvrigt vilkår i henhold til 7.4.5.

7.6.6. Mulighed for gratis check-out frem til kl. 18.00. Skal aftales med receptionen ved ankomsten.

7.6.7. Mulighed for opgradering til bedste tilgængelige værelseskategori ved ankomst, hvis der vel at mærke er ledige værelser. Værelseskategori fastsættes ved ankomsten. Visse suiter på udvalgte hoteller er undtaget.

7.6.8. Medlemmer tilbydes statusmatch til President Circle-niveau hos Hertz i tre år. Statusmatch opnås ved at kontakte Nordic Choice Hotels kundeservice.

7.6.9. 20 % ekstra fordelsbonus beregnet på bonussen for værelses- og morgenmadsprisen.

7.7. Fordele, som hører til PLATINUM

7.7.1. Et PLATINUM-medlem får alle fordelene, som gælder for BLUE-, SILVER- og GOLD-niveauet.

7.7.2. Restaurantkupon til en værdi af 125 SEK eller 13 EUR, i øvrigt vilkår i henhold til 7.4.5.

7.7.3. Værelsesgaranti (der gælder undtagelser i visse perioder) på destinationen, hvis man booker senest 24 timer før ankomst via Nordic Choice Hotels kundeservide til den ordinære pris. Værelsesgarantien kan ikke kombineres med aftalepriser og andre rabatter. Ved udnyttelse af denne fordel kan Nordic Choice Club ikke garantere en specifik værelseskategori samt opgradering.

7.7.4. Gratis skjorte- eller blusevask (1 pr. ophold). Bemærk at tidspunktet for indlevering varierer mellem hotellerne.

7.7.5. Garanteret opgradering af værelseskategori til næste niveau, hvis hotellet har mere end en værelseskategori.

7.7.6. Garanteret sen check-out frem til kl. 18.00. Dette skal meddeles til receptionen inden den ordinære frist for check-out.

7.7.7. Har hotellet ingen ledige standard dobbeltværelser, garanteres det, at medlemmer på PLATINUM-niveauet kan udnytte deres bonuspoint, når de ønsker det. Dette gælder kun for medlemmets egen booking og kan ikke udnyttes af andre. Gælder ikke ved brug af en 24/48 timers garanti og ikke i kombination med fordele som opgradering.

7.7.8. Gratis træning på vores hoteller med eget fitnesscenter, også for medlemmer der ikke bor på hotellet. Vis dit PLATINUM-niveau, eller oplys dit medlemsnummer i receptionen for at få adgang til fitnesscenteret. Det er ikke alle hoteller, der tilbyder omklædningsrum og bademuligheder i forbindelse med træning.

7.7.9. 30 % ekstra fordelsbonus beregnet på bonussen for værelses- og morgenmadsprisen.

8. Nordic Choice Club Mastercard

8.1. Hvis et medlem ansøger om og får bevilliget et Nordic Choice Club Mastercard, står medlemsnummeret på kortet.

8.2. Der gælder særlige vilkår for Nordic Choice Club Mastercard. Disse vilkår fremsendes sammen med medlemmets første Nordic Choice Club Mastercard. Information om regler og fordele knyttet til Mastercard samt link er tilgængelige fra Nordic Choice Clubs hjemmeside.

9. Nordic Choice Commercial Services og medlemmets ansvar

9.1 Nordic Choice Commercial Services AS (NCCS) er kun erstatningsansvarlig overfor dit økonomiske tab i forbindelse med dit medlemskap i Nordic Choice Club hvis NCCS har udvist uagtsomhed og dette er årsagen til dit tab.

9.2. NCCS vil efter almindelige retsregler kunne holde dig erstatningsansvarlig for brug af medlemskab eller medlemskort i strid med disse vilkår.

10. Overdragelse af din aftale om medlemskab i Nordic Choice Club

10.1 NCCS har ret til at overføre din aftale om medlemskab i Nordic Choice Club til et andet selskab, som skal drive Nordic Choice Club videre.

11. Lovvalg

11.1 Ved eventuelle tvister vedrørende disse medlemsvilkår gælder norsk lovgivning.

2.550.355.003 24
Booking kode

Har du en bookingkode? Tilføj den for at se ledige værelser. Log ind for at booke med firmaaftale, bonuspoint eller for at se medlemspriser. Log ind.

Gem

Booking kode kan ikke være tom

Select rooms

værelser Slet værelse

Tilføj værelse
Din booking kode er blevet gemt

Booking koden er tilføjet.

Please note

Are you sure you want to change language?

Please note that if you have initiated a booking or logged in to My page, you will have to start over.