Gå til indhold
Oplevelser & eventyr

Magisk vinter på Svalbard – 4 ting du ikke må gå glip af!

På øgruppen Svalbard, midt imellem Norge og Nordpolen, er der flere isbjørne end mennesker. Der er dog meget mere at opleve her end blot dyr, gletsjere og storslået natur. Vi giver dig tips til fire ting, du kan lave på Svalbard i vinterperioden.

Svalbard bor der cirka 2600 mennesker – størstedelen i den største by Longyearbyen. Indbyggerne skal dele pladsen med 3000 isbjørne, en mængde sæler samt et barskt og bjergrigt terræn. Selvom Svalbard er dækket af et tykt lag sne størstedelen af året, er der sæsontilpassede aktiviteter. Her giver vi dig tips til fire ting, du kan lave på Svalbard i vinterhalvåret.

1. Storslået vildmark

Oplev Svalbard til fods, på ski eller på snescooter

De fleste forbinder nok et besøg på Svalbard med storslået natur og fantastiske udsigter. Næsten to tredjedele af øgruppen er fredede områder med flere naturreservater, nationalparker og fuglereservater. Du kan udforske Svalbards vildmark på forskellige måder – lige fra snescooter og bådture til lange vandreture og hundeslædekørsel. I vinterhalvåret ligger mørket tæt over øgruppen – noget, man bør huske på, når man booker de forskellige aktiviteter.

2. Magisk nordlys – døgnet rundt

Jagt på nordlysets fantastiske farver langs stjernehimlen på Svalbard

Fra begyndelsen af foråret til efteråret er der midnatssol på Svalbard. Som en kontrast er man helt uden dagslys i den såkaldte polarnat, som strækker sig fra november til februar. Dette vintermørke indebærer, at solen ikke står op på noget tidspunkt i døgnet; den befinder sig i stedet under horisonten.

"Polarnatten gør det muligt at opleve nordlyset døgnet rundt, tilmed ved middagstid"

I denne periode strømmer mennesker fra hele verden til Svalbard for at se det berømte nordlys danse over himlen. Svalbard er nemlig det eneste sted på jorden, hvor man kan opleve nordlys i dagtimerne. Longyearbyens geografiske placering, næsten midt imellem det norske fastland og Nordpolen, giver unikke forudsætninger for at kunne opleve nordlyset. Polarnatten gør det muligt at opleve nordlyset døgnet rundt, tilmed ved middagstid. I oktober og februar kan du opleve det specielle blå arktiske lys om dagen og nordlyset om natten.

3. Verdens nordligste bryggeri

Funken Lodge Restaurant ViewNy mad i verdensklasse på Funktionærsmessen Restaurant

Når mørket ligger tungt over Svalbard, og du har oplevet både nordlys og vildmark, anbefaler vi et besøg på Svalbard Bryggeri – verdens nordligste af slagsen. Her brygges der herlig øl af gletsjervand, som naturligvis også kan købes i Longyearbyens eneste supermarked. Bestil tid til et besøg og hør den fantastiske historie om bryggeriets oprindelse. Efter en rundtur på bryggeriet kan det sikkert lokke med lidt til ganen. Longyearbyen er måske ikke er så stor, men den har alligevel gode alternativer for den sultne gæst. Huset er en restaurant med masser af historie, som kombinerer skandinaviske smagsoplevelser med lokale ingredienser. Restauranten har også en af Skandinaviens største vinkældere med mere end 20.000 flasker. Et smagfuldt alternativ for den kræsne. Funktionærmessen Restaurant er en nyrenoveret restaurant, som byder på Longyearbyens bedste udsigt. På denne restaurant, som er kåret til en af Norges bedste, kombineres historie med klasse og kvalitet. Et besøg her garanterer panoramaudsigt, god mad og udsøgte drikkevarer – hvorfor ikke unde dig selv en af restaurantens 70 champagnesorter?

4. Historisk interessant på Svalbard museum

Svalbard Museum er interessant for både store og små. Foto: Svalbard Museum

Lige ved siden af Longyearbyens universitet ligger Svalbard museum. Vil du vide mere om øgruppens historie, flora, fauna eller dagligdagen langt mod nord, er et besøg på museet et must. Her formidles der både viden om de dyr og den natur, som findes på Svalbard, men også om de hårde vilkår i området. Derudover kan du høre mere om, hvordan Svalbard har udviklet sig gennem tiden, samt om hvalfangere, minearbejdere og polarforskere.

Er du klar til din næste vinteroplevelse på Svalbard? Kombinér dit næste eventyr med en magisk overnatning med udsigt over Longyearbyen hos det nyåbnede hotel Funken Lodge. Læs mere og book her.